Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Skadelige Dyr. 619 flere Afqroder af den i samme Aar, den ene efter den ändert. Planterne tilintetgores derefter helt og holdent tillige med Ormene, som ere gaaede md i dem- det forstaar sig, at Tilintetgorelsen maa ske saa tidlig, at Hunnerne endnu' ere inde i Planterne. Ved saadanne „Fangplarüer" kan det lykkes næsten fuldstændig at rense Jorden for Ormen, i alt Fald kan derved op- naas, 'at dens Angreb bliver nden Betydning i flere Aar. V. Glsddyr. Af Bloddyrene er der kun et enkelt, nemlig ben graa Marksnegl, som har Interesse for os her. Den graa Marksnegl (Limax agrestis), der som bekendt horer til de nsane tikke skalbcerende) Lungesnegle, opnaar en Længde af indtil 2 Tommer; den er graa paa Ryggen, næsten hvid paa Undersiden, Folehornene ere msrke. Den er almindelig paa vore Marker, og r fugtige Aarmger tiltager den stærkt i Antal, medens tøtre Aar ere ugunstige for den. Denne Snegl, der ligesom de andre Lungesnegle er Hermaphrodit, lægger Mg ^ August as oa langt ub p°a Ester-ar-t; en Snegl kan lægge et Par Hundrede W Ungerne tomme frem i L-bet af 3-4 Uget, efter at Wgg-m °« lag -; ° de ÄEq. der ere lagte om Esteraaret, kommer der dog sorft Unger stem Mai ncrste Aar. I fugtige Aar vil man efter det meddelte have flest Snegle om Eft-r-mr-t (nemlig‘baabe dem, der hav- »æret Sommeren igennem, og eit Del af deres Askom). Disse Snegle a-de mange forflell'ge Planter, men foretrække de spæde Blade og Stængeldele for de fnldt Udviklede; ere be tal- rigt til Stede, kunne de gøre megen Skade, f. Eks. ved at fortære den spr- Man soger at modarbejde Sneglene paa forstellig Maade. Saaledes tan man ved °t la-gg- saftige Blade <Ka°lbl°de eller lign.) ud p°° Agrene om Aftenen lokke Sneglene til og om Morgenen samle dem paa Bladene. Ell-r man bestror Jorden meb Stoffer, fom btæbe Sneglene tiaar disse komme i Storing med dem, f. Eks. uteftet Staff. Begge Metoder ville bog vanskelig kunne anvendes i det store.