Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

ri 628 Afgrødernes H^stning, Opbevaring og foreløbige Tilberedning. i den mellemliggende Periode, hvad der uden Tvivl vil bidrage meget til at befæste deres Benyttelse i vort Agerbrug som et værdifuldt og nyttigt Redskab. Alle Landets Egne og Avlsbrug ere imidlertid næppe lige modtagelige for deres Anvendelse. I de Egne, hvor Hosten falder senere, vil Mastinernes Arbejdstid være stærkt beflaaren, lige- ledes ville disse Egne ofte frembyde Mangel paa svede og paalidelige Bindere, hvorved Sædens Opbinding, særlig i store Avlsbrug, let vil frembyde saa store Vanfleligheder, at Maskinkraftens Anvendelse snarere vil kunne hemme Arbejdet end fremme det. Maskinhostet Sæd har den Fordel — eller Ulempe —, at Straaene i Negene samles meget akkurat, Straa ved Straa, saaledes at der gives liden Adgang for Luften. Selve Negene erholde derved en mindre heldig Form, idet de blive for brede og flade i Top- enden og derved frembyde gunstige Forhold for Regnens Indtrængen. Ere maskinhostede Neg forst gennemvaade, vejres de vanskeligere end haandhostede, og Kornet spirer let i dem, særlig Havren med dens grenede Top. Hobsætningen vanskeliggøres ligeledes ved maskinhostet Sæd, og Stakscetning i bornholmske Stakke fordrer en særlig Omhu. Man maa derfor indromme, at Mastinernes Anvendelse ofte vil forøge Risikoen. Trods dette har Mastinernes Udbredelse upaatvivlelig en Fremtid for sig, særlig vel i Landets bedste Kornegne, hvor alle Forhold ville begunstige deres Benyttelse, og dette vil uden Tvivl medfore, at man Tid efter anden ved en større Benyttelse lærer at modvirke selve Risikoen og kommer over de Vanfleligheder, som Benyttelsen medfører, særlig m. H. t. Hobsætningen. Selvbindende Hestemaskiner provedes forste Gang ved Landmandsforsamlingen i Svendborg 1878. Proven faldt ikke heldigt ud. De vandt ingen Udbredelse her i Landet før 1891—92 og fremtræde vel nu i en meget forbedret Skikkelse, ligesom det oprindelige Staaltraads-Bindemateriale itu er afløst af Hampetraad, et væsentligt Fremstridt. Trods dette maa der uden Tvivl endnu hengaa en Aarrcekke, førend Konstruktionerne er- holde en saadan Simpelhed, at de kunne magte de dem under vore Forhold stillede Opgaver. Forst naar dette lykkes, vil deres Udbredelse blive almindeligere, men saa vil man vel ogsaa være kommen et mægtigt Skridt fremad med Hensyn til at kunne nedbringe vore store Krav til Haandkraftens Benyttelse i Hosten. Sædens Jndksrsel lettes betydeligt ved en omhyggelig Binding. Mastin- hostede og særlig mastinbundne Neg fylde langt mindre end haandhostede. Arbejdet ved Jndkorselen lettes derved betydeligt, ligesom Laderummet forslaar bedre. Endvidere lettes Jndksrselen noget og fremmes — som alt nævnt - • ved Anvendelsen af bornholmfl Stakscetning. Opbevaring af Sæden sker i Stakke eller i Hus. Man er i de senere Aar kommen mere bort fra de tidligere benyttede, ofte meget kostbare Lade- rum. Det er vel dels den udvidede Benyttelse af Damptærstningen, der har fremkaldt Trangen til billige Laderilm, dels have de nyere Bygningskonstruk- tioner evnet at magte den Opgave at fremstaffe saadanne med let og bekvem Adgang ikke alene Under Jndkorsel, men ogsaa under Tærskningen, hvorved deres Anvendelse vil optræde arbejdsbesparende i et ikke Uvæsentligt Omfang. Vore klimatiske Forhold egne sig godt for saadannes Udbredelse, saa meget mere som man kun sjælden her i Landet ser den Omhu anvendt paa Stak- sætningen, som den i Virkeligheden fordrer. Tærskningen af Sæden har i de sidste 20 Aar væsentlig skiftet Karakter, særlig fremkaldt ved Dampkraftens Anvendelse paa dette Omraade. Paa intet