Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ä'ornhMen.
627
øge§ betydeligt under en vedholdende Regnperiode, idet den paa Skaar liggende Sæd
under en saadan vil lide betydelig mere Skade end en opbunden, i Hobe sammensat Afgrøde.
Medens saaledes Mejningen srembyder forstelligartede Metoder, afhængige
af Landets uensartede lokale Forhold, saaledes foregaar ogsaa Bindingen
og Hobenes Sammensætning uensartet. I Landets mest begunstigede
Egne, hvor Sæden hostes saa fllldmoden som muligt, opbindes den i ftørre
og fastere Neg og sammensættes i tættere og ftørre Hobe end i de Egne,
hvor Sæden hostes mindre moden. Her maa Vejringen i Hobene tage
længere Tid, hvorfor Negene opbindes lost og sammensættes i smaa aabne
Hobe. I disse Egne foretoges da tidligere en sidste Binding af Sæden
si Kærve) forinden Jndkmselen. Dette Arbejde anvendes imidlertid nu i
mindre og mindre Omfang, da det vel med den stigende Arbejdvlsn maa
kaldes en lilksuriss Anvendelse af Arbejdskraften.
I de sidste 10 til 15 Aar har den saakaldte „bornholmske Stak-
sætning" vundet en Del Udbredelse og anbefales mere og mere fra Aar til
andet. Man sætter her Negene (ca. 100 Stkr.) i runde, velformede, tilspidsede
Stakke saa teet og fast som muligt. Anvender man hertil sine bedste Arbejdere,
kommer øvelsen snart. Saaledes velsatte Stakke, tildækkede med Rivning
eller nogle lose Neg, kunne trodse alt Vejrlig i Maaneder, naar Negene vare
tørre og halvvejrede, da de stakkedes. Metoden er særlig at anbefale for de
Egne, hvor Sæden lægges paa Skaar, idet der ikke her kræves noget Ekstra-
arbejde. Et saadant fordres derimod, hvor Sæden straks opbindes. En ovet
Mand kan stakke 3 til 5 Tdr. Land daglig. Under Urolige Vejrforhold for-
mindster Metoden Risikoen overordentlig meget. Man burde derfor vel otier-
veje, om man ikke anvendte sin Arbejdskraft mere Ökonomist ved at foretage
dette Sikringsarbejde Under Hosten end ved den ofte forcerede Hjemksrsel af
mere eller mindre slet vejret Sæd. Med samme Arbejdsstyrke kan man stakke
3—4 Gange saa stort et Areal, som man kan hjemksre i samme Tid. Dette
„Tidsspild" vil ofte i Regelen kunne indvindes mange Gange under Hjem-
korselen, idet saaledes Morgentimerne kunne udnyttes langt bedre, ligesom
man i det hele taget vil knnne sikre sig en besindigere Gang af Hosten og
derved maa kunne indvinde en Arbejdsbesparelse. Man mangler imidlertid
oste tilstrækkelig øvelse heri og Mod til at bryde med gamle Traditioner,
og forend disse ere brudte, vinder Metoden ikke almindelig Indgang.
Hostemaskinerne fandt deres forste Indgang i vort Agerbrug for omtrent 20 Aar
siden. ~ De udbredte sig da med rivende Fart i nogle Aar, derpaa mindfledes Benyttelsen
henimod Firsernes Begyndelse for endelig næsten helt at standse i Lobet af disse. Der
har uden Tvivl været Aar i denne Periode, hvori der næsten ingen Hostemastiner ere
solgte her i Landet. Med dette Tiaars Begyndelse fremkommer Estersporgselen da for
anden Gang og endnu stærkere end den tidligere. Det er denne Gang ligesom for 20
Aar siden den hurtigt stigende Arbejdsløn, der fremkalder Bevægelsen. Medens de tid-
ligere benyttede Mastener den Gang ofte lod meget tilbage at onste med Hensyn til Kon-
struktion, Holdbarhed o. s. v., er der foregaaet en betydelig Fremgang Paa disse Omraader