Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Dc everstc Jordlags Dannelse. 59 Med Hensyn til det Arbejde, som et saadant Isdække kan udrette ved Transporten as Sten, Grus og Sand, kan Grönlands Jndelllandsis vgsaa give et Billede. Det maa nemlig antages, at de Jsbjcerge, der fra Bassins- bugten fpres ned langs Amerikas østkyst, og som ere dannede af Grpnlands- isen, ved deres Smeltning i den varme Golfstrpm have aflejre! Stenene, Gruset og Sandet, som de medfprte, og herved i Tidernes Lpb have dannet Newfoundlands Bankerne. Ligesom nu Grpnlandsisen, saaledes har i Fortiden det skandinaviske Isdække ført uhyre Masser af lpsrevet og sMderdelt Mate- riale med sig fra Sverigs og Norges Klippegrund og aflejret dette paa Dan- marks Kridt- og Brunkulsformation. Særlig have de Jsmasser, der ere ud- gaaede fra den sydlige Del af den skandinaviske Halvp, været virksomme ved Dannelsen af vor Glacialformation, hvilket dels sremgaar af, at Skuringsstriberne i det sydlige Norge og i det sydvestlige Sverig netop pege ned imod Danmark, og dels af, at man i det nordlige og vestlige Jylland hyppig træffer Sten, Porfyrer, der sindes som Klipper i denne Del af Norge, særlig i Omegnen af Christiania, samt at der i det sydpstlige Jylland og paa Øerne forekommer Kalksten, der findes faststaaende i det sydvestlige Sverig, saaledes f. Eks. i Kinnakullen ved Venern. Stenene i vor Glacialformation ere med Undtagelse af Flinten, der hidrprer fra den underliggende Kridtformation, næsten alle af skandinavisk Oprindelse, idet de nemlig bestaa af Granit, Gnejs (lagdelt Granit) o. l. Bjcergarter, der findes faststaaende i Sverig og Norge. Der har altsaa i Istiden særlig været tvende Jsstrpmme eller Gletschere virksomme ved Dannelsen af vore pverste, lpse Jordlag, og da disse Jsmasser ere komne fra forskellige Sider, fra Nordvest og Nordpst, saa ere de som Fplge heraf tprnede sammen paa Kridt- og Brunkulformationens Grund og have her opstuvet deres medbragte Materiale af Sten, Grus, Sand og Ler. Produktet af denne Ophobning er altsaa bleven vor Glacialformation. Men da disse Jsmasser paa sine Steder have bevæget sig hen over Kridtformationen, saa have de herved oprodet og indblandet det blpde Skrivekridt i Glacialformationens Lag, hvilket sremgaar af den uhyre Mængde Flint, der træffes i denne. Indblandingen af Kridtet i Leret er bleven en af Aarsagerne til Glaciallerets Frugtbarhed, ligesom det ogsaa har givet Anled- ning til Dannelsen af Mergel. Leret i Glacialformationen er særlig opstaaet ved en Vejrsmuldring af det fine Slam, der er dannet ved, at Isdækket har poleret eller afslebet Klippegrunden. Vandet, der løber nd Under Gletscherne, og som hidrprer fra Isens Smeltning, er nemlig mælkehvidt as opstemmet Stenpulver. Hvor dette Vand kommer i Ro, vil Slammet afsættes og i Ti- dernes Lpb, for saa vidt det f. Eks. hidrprer fra Granit eller Gnejs, kunne omdannes til Ler. Efter Istiden har Landet været underkastet en betydelig Hcevnirig, hvilket særlig sremgaar af Fundet af arktiske Muslingers L-kaller i Vendsyssel.