Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

62 Jordbunden. en Vandbevcegelse, der har bortført en stor Del af dettes Ler, fine Sand og Kalk. Glacialsandet indeholder derfor kun yderst smaa Mængder af disse for Plantekulturen saa vigtige Jordbestanddele,. det bestaar hovedsagelig af Kvartssand, dog kan det indeholde lidt Feldspatsand og hyppig en halv Snes Procent jernholdigt Ler, der giver Sandet en rpdbrlm Farve. Efter som Lermængden forpges, bliver Sandet frugtbarere. Paa kulsur Kalk og undre plantenærende Stoffer er Sandet derimod fattigt, det mangler i Mod- sætning til Leret ogsaa Evnen til at kunne tilbageholde de opløselige Gødnings- stoffer. Glacialsandet indeholder færre Sten end Leret, disse ere hyppig sam- lede i GrUslag og have ofte mere Form af Rullesten; de ere af samme Op- rindelse som Glaciallerets. I Frngtbarhed staar Glacialsandet langt tilbage for Glacialleret, og medens Fig. 40. Hedelandskab. (Tegning af Knud Larsen). dette særlig egner sig for Agerbruget, er hint mere tjenligt til SkovbrUg. Store Partier af Glacialsandet, der i Fortiden have baaret Skov, ere dog i Tidernes Lpb indtagne til Agerland. Glacialsandet danner hyppig stærkt bakkede Partier, saaledes i det nord- østlige Sjælland, paa Fyen f. Eks. de fynske Alper, i Jylland paa Djurs- land, i Vendsyssel (den jydske Aas) og i Højderyggen, af hvilken Del Himmel- bjærgpartierne ere almindelig bekendte. Det sidstnævnte, stærkt bakkede Parti, Højderyggen, antages at være opstaaet ved, at det fprncevnte Isdække ved sin frem- og tilbagegaaende Bevægelse her har skudt de foranliggende Grus- og Sandmasser op i store Uregelmæssige Tvcervolde. Vest for Højderyggen strækker Glacialsandet sig over ti? Vesterhavet, men paa denne Strækning er Overfladen mere jævn, og de enkelte, bakkede Partier, de saakaldte Bakkeper, ere ikke af saa betydelig Hpjde. Paa selve de store Flader, Hedesletterne, som forekomme