Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Mg- 41. Profil af Hedejord, a Lyngskjold. b Blysand. c Ahl. d Rodsand. Jordarterne, der danne Overfladen. 63 i denne Del af Landet, danner Glacialsandet Underlaget for Hedesandet, der maa betragtes som stærkt slemmet, grovt Glacialsand. I selve Glaciallerpartierne kan Sandet optræde dels som kullede Bakker, dels som Aase; her skal nævnes Kjpgeaas og Ncestved-Mogenstrup Aasen. Ved den Vandbevægelse, der frembragte Glacialsandet af Glacialleret, blev en stor Del af Leret, det fine Sand og Kalken bortført; hvor Vandet kom i Ro efter denne Stemning, afsatte det disse Bestanddele, og der opstod lagdelt, stenfrit Ler. Dette kalkholdige Ler er af stor Betydning for Teglværkerne og som Mergel. Hedesletterne, der synes at være fuld- stændig vandrette Flader, have dog et ringe Fald; thi fra Højderyggens Fod, hvor de ligge circa 200 Fod over Havet, skraane de jævnt mod Nord, Nordvest og Vest ud imod Dalstrpgene imellem de Glacialsandspartier (Bakkepernc), der hæve sig over Hedesletternes Niveau. Paa Hede- sletterne, der ere bevoksede med Lyng, sindes ad- skillige ftørre Vandlpb, hvoraf Vandet jævnlig benyttes til Engvandingsanlceg. Herved ere be- tydelige Hedearealer omdannede til Eng, og desUden ere store Partier af Heden beplantede. Mergelen, dette vigtige Jordforbedringsmiddel for Hedejorden, • er derimod sjælden. Man kan sondre Hedejordbunden i fire forskellige Lag, nem- lig i Lyngskjolden, Blysandet, Ahlen og Rpdsandet. (Fig. 41.) Lyngskjolden ligger pverst og danner et sejt, tprveagtigt Lag fra faa Tommer til over 1 Kvarters Tykkelse. Dette Lag, der er bevokset med Lyng, indeholder indtil et halvt Hundrede Procent sur Humus, sammenbundet af Lyng- rpdder. Lyngskjolden er ligefrem aslejret oven paa Hedesandet ved en Ophobning af Lyngvege- tationens Affaldsmasser. Her i Landet dækker Lyngskjolden omtr. 100 Mil. Blysandet kaldes det blygraa Sand, der findes under Lyngskjolden. Det er et groft Kvartssand, blandet med smaa Humuspartikler og humussurt Iærnilte, hvilke give Sandet sin blaagraa Farve. Blysandets Mægtighed retter sig ofte efter den overliggende Lyngskjolds, det kan ligeledes være over 1 Kvarter. Blysandet er ufrngtbart; thi Humnssyren fra Lyngskjolden har oplpst og bort- fort dets opløselige Bestanddele, udfceldet disse i de dybere Lag og her givet Anledning til Dannelsen af Ahlen.