ffffiSar
(>4
Jordbunden.
Ahlen er en gnlbrun til sortebrun Sandsten, i hvilken Sandet er sam-
menkittet med humnssurt Jærntveilte, og som indeholder mere Jcernilte end det
underliggende Rpdsand. Ahlen danner et for Planterpdderne Uigennemtrænge-
ligt Lag, som dog smuldrer let, naar det Udsættes for Lllften.
En Afart af Ahlen er Rp dj or den, der bestaar af Sand og en halv
Snes Procent sur Humus; de enkelte Sandskorn ere her omgivne med et Lag
af humussurt Jcernilte, men Jcrrniltemcengden har her været for ringe til, at
Sandet har kunnet sammenkittes til Sandsten. Ahl- og Rpdjordslaget kan naa
en Mcegtighed af 2- 3 Fod. Disse Lag forme sig forneden til Udlpbere eller
Tapper, der strække sig ned i Undergrunden.
Rpdsandet, der danner Underlaget for de tre ovennævnte Dannelser,
er den oprindelige Jordbund, hvoraf Blysandet og Ahlen ere opstaaede. Sands-
^lg. 42. Klitparti. (Tegning af Knud Larsen.)
kornene i Rpdsandet ere omgivne med et tyndt Lag af Jcernilte, hvoraf det
har sin Farve.
Ahldannelsen er ikke som Glacialformationen her i Landet en afsluttet
Dannelse, den Udvikler sig tværtimod endnu, hvor Forholdene ere gunstige,
særlig paa Glacialsandspartiernes tprre Bakkestrpg, der ere udsatte for Vindens
Indflydelse. Det er en almindelig Antagelse, at en stor Del af de jydske
Heder tidligere have baaret Egeskov, men at denne i Tidernes Lpb har maattet
vige Pladsen for Ahldannelsen. Vestenvinden har herved spillet en betydelig
Rolle, hvilket kan ses af, at de vestlige Bakkestrpg i Jylland hyppig ere blot-
tede for Skov, medens de pstlige endnu bære betydelige Skovlevninger. Skov-
brande og hensynslos Skvvhngst have ligeledes fjernet store Skovstrækninger,
og af særlig Betydning for Skovenes ødelæggelse har dm Jcernudsmeltning