Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
ffffiSar (>4 Jordbunden. Ahlen er en gnlbrun til sortebrun Sandsten, i hvilken Sandet er sam- menkittet med humnssurt Jærntveilte, og som indeholder mere Jcernilte end det underliggende Rpdsand. Ahlen danner et for Planterpdderne Uigennemtrænge- ligt Lag, som dog smuldrer let, naar det Udsættes for Lllften. En Afart af Ahlen er Rp dj or den, der bestaar af Sand og en halv Snes Procent sur Humus; de enkelte Sandskorn ere her omgivne med et Lag af humussurt Jcernilte, men Jcrrniltemcengden har her været for ringe til, at Sandet har kunnet sammenkittes til Sandsten. Ahl- og Rpdjordslaget kan naa en Mcegtighed af 2- 3 Fod. Disse Lag forme sig forneden til Udlpbere eller Tapper, der strække sig ned i Undergrunden. Rpdsandet, der danner Underlaget for de tre ovennævnte Dannelser, er den oprindelige Jordbund, hvoraf Blysandet og Ahlen ere opstaaede. Sands- ^lg. 42. Klitparti. (Tegning af Knud Larsen.) kornene i Rpdsandet ere omgivne med et tyndt Lag af Jcernilte, hvoraf det har sin Farve. Ahldannelsen er ikke som Glacialformationen her i Landet en afsluttet Dannelse, den Udvikler sig tværtimod endnu, hvor Forholdene ere gunstige, særlig paa Glacialsandspartiernes tprre Bakkestrpg, der ere udsatte for Vindens Indflydelse. Det er en almindelig Antagelse, at en stor Del af de jydske Heder tidligere have baaret Egeskov, men at denne i Tidernes Lpb har maattet vige Pladsen for Ahldannelsen. Vestenvinden har herved spillet en betydelig Rolle, hvilket kan ses af, at de vestlige Bakkestrpg i Jylland hyppig ere blot- tede for Skov, medens de pstlige endnu bære betydelige Skovlevninger. Skov- brande og hensynslos Skvvhngst have ligeledes fjernet store Skovstrækninger, og af særlig Betydning for Skovenes ødelæggelse har dm Jcernudsmeltning