Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Jordarterne, der danne Overfladen. 65 af Myremalmen været, der i Middelalderen dreves i stor Udstrækning i Jylland. Ved Skovenes Forsvindeir er Jordbunden bleven lldtsrret, hvorved det lavere Dyreliv, særlig Regnormene, der nedblande Planteresterne i Jordbimden, er forsvundet; Lyngen har indsmidet sig, og dens Affaldsmasser have da ophobet sig oven paa Jordbunden. Denne Ophobning af Plantelevninger har i den fugtige Aarstid optaget en stor Mængde Vand, hvorved der er indledet en sur, tsrveagtig Formuldning, der har givet Anledning til Dannelsen af den Humnssyre, der er bleven Aarsagen til Blysands- og Ahldannelsen. Sandet paa Bakkeoerne er derimod lerholdigt og af en langt bedre Be- staffenhed end Hedesandet; da Mergelen tilmed forekommer, saa er Bakkeoerne som Folge heraf for en stor Del opdyrkede. Fig. 43. Aabne Sande i Heden. (Tegning af Knud Larsen.) Ved Bestrivelsen af de sverste Jordlag skal her endnn nævnes Flyve- sandet eller Klitterne, der dække en halv Snes Kvadratmil her i Landet. Flyvesandet er en NUtidsdannelse, der ligesom Ahldannelsen er begyndt efter Glacialformationen, og som kan fortsættes den Dag i Dag. Flyvesandet dannes ikke alene ved Kysterne, det kan ogsaa opstaa i Hederne, hvor Lyngskjolden er bortbrændt, og det underliggende Sand er kommet i Drift. (Fig. 43.) Flyvesandet ved Kysterne bestaar af Kvartssand, der indeholder lidt Jærnsand og yderst lidt Kalk, hidrorende fra Bloddyrsflaller. Paa Flyvesandet vokser Marehalm og Hjælme, og naar disse Planter have fæstnet Sandet, kan Beplantningen med haardfsre Raaletrceer, særlig med Bjcergfyrren, finde Sted. De fugtige Lavninger i Klitterne bære hyppig Græsvækst. Klitterne folge Jyllands Kyst fra Blaavandshnk til Frederikshavn. Bredden af delte Klitbælle kan variere . 6 Landmandsbogen. I.