Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Jordbunden. 66 fro 7s—1 Ve Mil; hele Klitarealet paa denne Strækning kan anslaas til 8—9 □ Mil. Paa Anholt, Læso, i det nordlige Sjælland og paa Bornholm træffes ogsaa Klitdannelser. Bed Beskrivelse af Danmarks Overfladedannelse maa endnu medtages hævet og tørlagt Havbund. Havbund er opstaaet ved Landets Hævning efter Istiden. stor Del af det sydlige Vendsyssel med den store Vildmose og Partiet Ost for en Linie fra Aalborg til Mariager med den lille Vildmose er hævet Havbund; ogsaa paa Djursland, i Nordsjælland og flere andre Steder her i Landet har en Del af Overfladen tidligere været Havbund. Tsr lagt Havbund, der er fremkommen ved Inddæmning, bestaar væsentlig af frugtbart Dynd. Danmark har i de sidste 30 Aar' indvandet *>—6 jj Mil Havbund, af tørlagte Ferskvandsarealer omtrent 2 ] Mil. 4. JEndringer lied Vand, Luft, temperatur, Plante- og Dnreliv. (VejrsrnMrrngen.) Ebbens de finere Jordbestanddele Under selve Istiden hovedsagelig ere opstaaede ved Isens knusende og pulveriserende Virkning, saa dannes de under de nuværende Forhold paa en noget anden Maade af Jordbundens grovere Materiale, nemlig ved Vejrligets Indflydelse. De Midler, font Naturen nu anvender for at forvandle Sten, Grus og groft Sand til fint Sand, Ler og Plaptenæring, ere Vandet, Luften og Temperaturen; disses Virkning paa Jordbunden kaldes Vejrsmuldringen. Plante- og Dyrelivet ndsve' ogsaa en vis Indflydelse paa Kulturjordens Dannelse, dels ved at blande eller sonderdele Jordbestanddelene, dels ved at tilvejebringe Humus. Vandet virker oplosende paa Mineralierne i Jordbmiden, særlig ved den fri Kulsyre, det holder oploft. Medens Vandets oplosende Virkning er yderst ringe paa jordbundens grovere Bestanddele, saa stiger denne forholdsvis betydelig, efter som ^ordbestanddelene blive finere, og særlig efter som disse indeholde Bestanddele, der kunne oplsses af Vandets Kulsyre. Det er ikke alene de kalkholdige Stenarter, særlig kulsur Kalk, der oplsses, men ogsaa det fine Kalifeldspatpulver, der bestaar af Kiselsyre, Lerjord og Kali, paavirkes i Tider nev Lob af del kulsyreholdige Vand og danner Ler og oploseligt Kalisalt. Vandets oplosende Evne paa Kalken viser sig ved, at Vandet, der kommer fra kalkholdige Jorder, er Haardt og afsætter fulfur Kalk ved Kogning. Ogsaa Jærnforilte og Magnesia bnnden til Kulsyre kan Vandet oplose. Luften virker ved sin Kulsyre og Ilt, men bægge kim i Forening med Vandet. Ilten kan omdanne Jærnforilteforbindelserne i Stenarterne til Jærn-