Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordbunden.
66
fro 7s—1 Ve Mil; hele Klitarealet paa denne Strækning kan anslaas til 8—9
□ Mil. Paa Anholt, Læso, i det nordlige Sjælland og paa Bornholm
træffes ogsaa Klitdannelser.
Bed Beskrivelse af Danmarks Overfladedannelse maa endnu medtages
hævet og tørlagt Havbund.
Havbund er opstaaet ved Landets Hævning efter Istiden.
stor Del af det sydlige Vendsyssel med den store Vildmose og Partiet
Ost for en Linie fra Aalborg til Mariager med den lille Vildmose er hævet
Havbund; ogsaa paa Djursland, i Nordsjælland og flere andre Steder her
i Landet har en Del af Overfladen tidligere været Havbund.
Tsr lagt Havbund, der er fremkommen ved Inddæmning, bestaar
væsentlig af frugtbart Dynd. Danmark har i de sidste 30 Aar' indvandet
*>—6 jj Mil Havbund, af tørlagte Ferskvandsarealer omtrent 2 ] Mil.
4. JEndringer lied Vand, Luft, temperatur, Plante- og
Dnreliv. (VejrsrnMrrngen.)
Ebbens de finere Jordbestanddele Under selve Istiden hovedsagelig ere
opstaaede ved Isens knusende og pulveriserende Virkning, saa dannes de under
de nuværende Forhold paa en noget anden Maade af Jordbundens grovere
Materiale, nemlig ved Vejrligets Indflydelse. De Midler, font Naturen nu
anvender for at forvandle Sten, Grus og groft Sand til fint Sand, Ler og
Plaptenæring, ere Vandet, Luften og Temperaturen; disses Virkning paa
Jordbunden kaldes Vejrsmuldringen. Plante- og Dyrelivet ndsve' ogsaa
en vis Indflydelse paa Kulturjordens Dannelse, dels ved at blande eller
sonderdele Jordbestanddelene, dels ved at tilvejebringe Humus.
Vandet virker oplosende paa Mineralierne i Jordbmiden, særlig ved
den fri Kulsyre, det holder oploft. Medens Vandets oplosende Virkning er
yderst ringe paa jordbundens grovere Bestanddele, saa stiger denne forholdsvis
betydelig, efter som ^ordbestanddelene blive finere, og særlig efter som disse
indeholde Bestanddele, der kunne oplsses af Vandets Kulsyre. Det er ikke
alene de kalkholdige Stenarter, særlig kulsur Kalk, der oplsses, men ogsaa det
fine Kalifeldspatpulver, der bestaar af Kiselsyre, Lerjord og Kali, paavirkes i
Tider nev Lob af del kulsyreholdige Vand og danner Ler og oploseligt Kalisalt.
Vandets oplosende Evne paa Kalken viser sig ved, at Vandet, der kommer fra
kalkholdige Jorder, er Haardt og afsætter fulfur Kalk ved Kogning. Ogsaa
Jærnforilte og Magnesia bnnden til Kulsyre kan Vandet oplose.
Luften virker ved sin Kulsyre og Ilt, men bægge kim i Forening med
Vandet. Ilten kan omdanne Jærnforilteforbindelserne i Stenarterne til Jærn-