Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

M udringer ved Band, Liify Temperatur, Plante- ug Dyreliv. (Lejrsmuldriiigen.) 67 tveilte, hvorved disse smuldre; ligesaa kan Svovlkisen, der træffes i vor Jordbund, og som bestaar af Svovl og Jcern, iltes til svovlsnrt Jcrrnilte. Varmen virker ligeledes vejrsmnldrende paa Stenarterne. De mørfe Mineralier blive nemlig hurtigere og hsjere opvarmede og igen hurtigere afkolede end de lyse, hvorved de i hsjere Grad udvide og sammentrække sig. Bed denne forholdsvis hurtige Forandring i Rumfang ved vekslende Varme komme de morfe Mineralier til at virke sprængende og lssnende paa Sten- arterne, hvori de ere indlejrede. Særlig nedbrydende paa Stenene virker Frosten i Forening med Vandet. Naar dette nemlig udfylder Stenenes fine Ridser og da fryser, saa Udvider det sig og sprænger herved Smaadelene fra hverandre. Denne Virkning af Frosten viser sig ogsaa tydeligt ved at Mergelklumperne fryse itu, ligesom den ogsaa udover sin gunstige Virkning paa Vinterfuren ved at sprænge og herved yderlig ssnderdele de fine Jord- bestanddele. Afvekslende Frost og Ts fremmer derfor i hoj Grad denne Art af VejrsmUldringen. Planterne udove allerede paa den faste Klippe en nedbrydende Virk- ning. Det er særlig Laver og Mosser, som indfinde sig paa Klippegrunden og smuldre denne, hvorved der i Tidernes Lsb dannes et lille Jordlag, hvori hsjere Planter kunne fæste Rod, og kraftigere fortsætte det begyndende Nedbrydnings- arbejde. Planternes sure Rodafsondring kan ogsaa oplsse enkelte af Stenenes Be- standdele, hvilket kan ses af, at Planterod- der knnne efterlade et tydeligt Aftryk paa blankpoleret Marmor eller Feldspat. (Fig. 44.) I Muldlaget, der er opstaaet af Planteresterne, dannes der Kulsyre, hvis oplssende Evne nylig er nævnt. Medens Planternes Virksomhed paa Jordbestanddelene er ssnderdelende og op- lssende, saa er den Virksomhed, som Dyre- livet Udfolder i Jordbunden, mere en Blan- ding af Jordbestanddelene, hvorved det bessrger en for Planterne notwendig Bearbejdning af Jordbunden. Da det særlig er Regnormenes Virksomhed, der i den Retning er undersogt, saa stal denne i Korthed anfsres. De store Regnormearter bore sig et flere Fod dybt Ror ued i den faste Jord og udklæde dette med Bladrester og Ekskrementer. Disse Ror, hvoraf der kan findes flere Hnndrede Tusinde pr. Td. Land, virke nu som et System af lodrette Drain, der ikke alene aflede Overfladevandet, men tillige kunne fore Lnft ned i Undergrunden. Regnormene aflejre tillige deres Ekskrementer 6* Fig. 44. En blankpoleret Marmor- plade, hvis Overflade er ætset af Roden af en Bonne. (Efter Detmer.)