Jordbunden.
oven paa Jorden omkring Rorenes Munding og give herved Anledning til
Dannelsen as en sintblandet, frugtbar HnmUsjord. For at knnne sordsje og
sonderdele Planteaffaldet maa Regnormene nemlig fhtgc Jord; denne og
Plantedelene blive da paa det nojeste blandede sammen ved de i Regnormenes
Tarmkanal værende Alvesten, hvorved der opstaar en ensartet Masse. Af
Regnormeekskrementer dannes som Folge heraf i Tidens Lob en paa det
fuldkomneste blandet HllMUsjord. Det Lag af Regnormeekskrementer, der
under gunstige Forhold kan aslejres oven paa Jorden, kan anslaas til
Vs Tomme aarlig. (Fig. 45.)
Fig. 45. Et Lag af Regnormeekskre-
menter, 2*/2 Tomme tykt, aflejret oven
paa en stenholdig Jord i Lobet af 15 Aar.
Halv naturlig Størrelse.
(Tegning efter Darwin.)
Mg. 46. Snit gennem frossen Jord
med Regnormegange.
(Tegning efter Hansen.)
Regnormersrene have tillige den Betydning, at de i lerede Jorder aabne
Vejen for Plantersdderne ned i Undergrunden. Da Rorene ere beklædte
med et tyndt Lag Humus, hidrorende fra Regnormeekskrementerne, saa ere de
sirlig gunstige for de fine Planterodders Udvikling, og man finder derfor ofte
de forladte Regnormeror udfyldte med et Filt af Plantersdder. Regnormenes
Virksomhed er af den storste Betydning for Natnrjordens FrUgtbarhed, særlig
Skovjorderne; i Agerjorden spille de derimod en mindre Rolle, da dennes
Kultur medfsrer en Bearbejdning med Agerdyrkningsredstaberne. Regnormenes
Mængde, og som Folge heraf deres Virksomhed, er imidlertid ikke lige stor
paa alle Jorder, da deres Tilværelse er afhængig af forskellige Forhold,
bl. n. nf Jordens Fugtighedstilstand. Paa passende fugtige Jorder kan