Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

72 Jordbunden. Finjorden er derfor Stedet, hvor storste Parten af de plantencerende Stoffer dannes, og da dm tillige er i Besiddelse af Evne til at binde, absorbere, de oploste Plantenceringsstoffer, der enten tilfmes Forbunden eller dannes i denne, saa kan den tillige være Magasinet for en Del af Jordbundens Plante- næring. Til Finjorden ere tillige Jordbnndens fysiske Ejendommeligheder knyttede, saaledes dens Fagligheds- og Varmeforhold, der dog mer eller mindre kunne ændres efter Skeletdelenes Mængde og Storrelse samt Jor- dens HUMUsmængde. Ved Jordbundens kemiste Underssgelse bliver det der- for særlig Finjordens Mængde og Sammensætning, der bliver Genstand for Prsve. Finjorden kan ligesaa lidt som Skelettet alene afgive en gunstig Vokse- plads for KultUrplanterne, kim et passende Blandingsforhold af bægge kan opfylde alle de Betingelser, som stilles til en god JordbUnd. Til Belys- ning af, hvorledes et passende Blan- dingsforhold imellem Skelet og Finjord bor være, flat anfores, at Jord fra Land- bohsjskolens Mark indeholder 22 % Ske- let og 78 % Finjord, og Jord fra Omup- gaard paa Falster indeholder 23 % Ske- let og 77 % Finjord; bægge maa regnes til Landets bedste Lerjorder. Jo mere Sand Finjorden indehol- der, desto mindre Skelet behsver Jord- bunden; det er derfor særlig paa de stærkt lerede Jorder, at Skelettet virker gunstigt, og her er det hyppig til Stede i en Mængde fra 25—30 %. Jord Fig. 48. Ler, set under Mikroskopet. (Efter Detlefsen.) med 50 % Skelet af over 1 Millimeters Storrelse kaldes „gruset". Enkelte af Naturen frugtbare Jorder indeholde intet Skelet, saaledes f. Eks. Marsk- jorderne, men disse kræve ogsaa en stærk Bearbejdning for at kunne opnaa og vedligeholde den nodvendige Porssitet. Her stal meddeles en nøjere Be- skrivelse af Finjordens enkelte Bestanddele. Leret bestaar i ren Tilstand af kiselsnr Lerjord (kiselsUr Aluminiumilte) og Vand; i Agerjorden er det hyppig blandet med ftørre eller mindre Mængder fint Sand, klllsur Kalk og lidt Jcernilte. I Leret findes en stor Mængde fine Mellemrum eller Porer (Fig. 48), hvorved det bliver meget porsst og i Stand til at optage en stor Vandmængde, fra 70—90 %; denne udfylder ikke alene disse Porer, men trænger tillige Lerpartiklerne fra hverandre, hvorved hele Lermassen kan Udvide sig indtil Vs af sit oprindelige Rnmsang. Ved Udtsrrinq trækker Leret sig sammen og slaar Revner. Leret tilbageholder forholdsvis stærkt det optagne Band, som derfor langsomt fordamper og nedstemmer Lerets