Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Jordbestanddelene, fom kun pve fysisk og mekanisk Indflydelse paa Plantevæksten. 73 Temperatur. Da det fordampede Vand stadig erstattes ved Hjælp as Haar- rorskraften, saa er Lerels Overflade hyppig koldere end den omgivende W Leret kan i tor Tilstand optage 5—6 % Vanddampe fra Luften, ligesom det ogsaa er i Stand til ved Haarrorskraften at mætte sig med Vand fra de dybere, fugtige Lag. Leret har en stærk Sammenhængskraft, der særlig viser sig, naar det udtorrer; Lermassen kan herved næsten blive stenhacnd. Denne store Sammenhængskraft er mest fremtrædende og virker særlig Ugunstigt, naar Leret i vaad Tilstand stærkt sammentrykkes og derpaa ud- türre§.' Plsjning af for fugtig Lerjord fremkalder denne for en senere Bear- bejdning og Kultur saa hojst ugunstige Tilstand. I Modsætning hertil virker Frosten gunstigt paa Leret, idet Vandet ved at fryse fjerner Lerpartiklerne fra hverandre. Paa Grund af sin store Vedhamgskraft bliver Leret et Binde- middel i Jordbtmden for de andre Jord- bestanddele, særlig for Sandet, som det ikke alene giver et vist Sammenhæng, j men ogsaa Evne til at optage og tilbage- holde en ftørre Vandmængde. Leret kan tillige tilbageholde visse oploselige Plante- næringsstoffer paa en saadan Maade, at de ikke ndvadstes af Regnen. Overfor < Planterne er det rene Ler en ugunstig Jordart; thi Planterodderne kunne ikke alene vanstelig brede sig i Leret, men dette mangler tillige, naar det er mættet med Vand, den nodvendige Luft til Røddernes naar Leret udtsrrer, slaar det Revner, hvorved Planterodderne enten kunne overrives eller blottes. Plantespirerne formaa ej heller at trænge igennem den haarde Skorpe, der om Foraaret ved Regnens Sammensiylning af Leret og dettes Udtorring danner sig paa Lerjordens Overflade. Da Lasten vanstelig har Adgang til Leret, saa kan dette ofte indeholde for Planterne giftige Stoffer. . , nYV 'Sandet. Ved Sand forstaar man de ad mekanisk Ve; fmdelte Mme- ralier og Bjærgarter; man har s. Eks. Kvarts-, Glimmer-, Feldspat-, Jærn- og Granitsand. Sandet kaldes sonderdeleligt, naar det kemisk kan adskilles ved VejrsmUldringen, i modsat Tilfælde kaldes det usonderdeleligt; af de nævnte Slags Sand er Kvartssand saaledes usonderdeleligt. Sandet har færre, men ftørre Porer end Leret (Fig. 49) og optager derfor forholdsvis lidt Band, circa 30 %; men jo finere Sandet er, desto mere Band kan det optage. Sandet kan ikke optage Vanddampe fra Luften, ej heller mætte sig meb Vand fra Undergrunden. Det opvarmes hurtig og hojt af Soten, men Fig. 49. Fint Sand set under Mikroskopet. Forstyrrelse som Fig. 48. (Efter Detlefsen.) Aanding. Dertil kommer, at