Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Jordbestanddelene, som kun pve fysisk og mekanisk Indflydelse paa Plantevæksten. 75 o. Organiske Bestanddele. De visnede Planter og Planteaffaldet omdannes ved Smderdelingen i Jordbunden til en brun til brunsort Masse, der kaldes Muld eller Humus. Dette organifle Stof har ikke nogen bestemt kemisk Sammensætning; thi det er et Ssnderdelingsprodukt, i hvilket Plantedelene træffes paa de forstelligste Oplssningstrin. Humus indeholder foruden Kulstof, Ilt, Brint og Kvælstof tillige Astebestanddelene af de Planter, hvoraf den er opstaaet. Humns- dannelsens eller Formuldningsprocessens kemiste Side bestaar væsentlig i, at Luftens Ilt forener sig med Plantedelenes Kulstof og Brint og danner Kulsyre og Vand. De ydre Forhold, under hvilke Formuldningen finder Sted, have stor Indflydelse paa Formnldningens Karakter. Vandet, Luften, Lyset, Varmen og det lavere Dyre- og Planteliv samt Jordbundens mekaniste og kemiske Sammensætning kunne 'saaledes sve Indflydelse paa Formuldningen og lede denne i forskellig Retning. Under Tilstedeværelsen af Luften og Lyset samt nnder passende Varme- og Fugtighedsforhold iltes Planteresternes Killstof og Brint til Kulsyre og Vand Stiger Temperaturen til 20—400 C., foregaar Iltningen saa hurtig, at der efter forholdsvis kort Tids Forlsb kun er Planteresternes Aste- bestanddele tilbage. En saa hurtig Oplosning af de organiste Plantedele finder dog kun Sted i Troperne. I vore Brakmarker, hvor Jordbunden ligeledes er udsat for Lyset, foregaar Iltningen betydelig langsommere. Naar Lyset, der sver en særlig Indflydelse ved at fremme visse kemiske Processer, er udelukket fra Jordbunden, f. Eks. ved en tæt Plantevækst, saa vil der under passende Fugtighedsforhold og en Temperatur fra —20 (S. fremmes en Formuldning, ved hvilken der dannes den neutrale Humus, der spiller en betydelig Rolle i Jordbunden overfor PlantekUlturen. Naar Humus'en forst er dannet, saa vil dens videre Iltning indskrænkes betydelig, da Hnmus under de ovennævnte Forhold er et ret holdbart Stof og langt vansteligere ssnderdeleligt end selve Planteresterne. Humusdannelsen er livlig i Skovene og den beskyggede Agerjord, særlig i Grcesjorden. I Brakjorden formindskes Hilmnsmængden, dels paa Grund af Bearbejdningen og Mangelen paa Planter, dels fordi Brakjorden er varmere og fugtigere end den bevoksede Jord. Luften i Brakjorden indeholder som Folge heraf 3—4 Gange saa megen Kulsyre som Grcesjorden. Ved Humus'ens yderligere Iltning dannes af ‘ dens kvælstofholdige Bestanddele Salpetersyre, særlig naar der er killsur Kalk til Stede, og af dens svovl- og fosforholdige Bestanddele Svovlsyre og Fosforsyre. Ogsaa Planterne selv kunne ove Indflydelse paa Humusdannelsen, Planter, der ere forholdsvis rige paa Kvælstof, Kalk og Kali, formuldne saaledes lettere end de, der ere rige paa Kiselsyre, Voks, Harpiks, Olie euei Garvesyre. De lavere Planter, s. Eks. Svampene, indlede Formuldningen,