Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76
Jordbunden.
iiwt de nieb deres traadagtige Vcrv gennemtrænge de visnede Plantedele
»er herved tabe deres Sammenhæng og Farve og falde hen til en morte.'
brun, lordagtig Masse, der ved at optage Ilt omdannes til Humus
Naar Jordbunden indeholder faa stor en «anbmæitgbe, at Luften ude-
luffeg, saa indtræder den samme Formuldning, som ellers finder Sted i
torvemoserne; der dannes under saadanne Forhold en sur, tsrveagtig, vanskelig
fonderdelelig Humus, der hovedsagelig bestaar af HumUssyre. En saadan
sur FormUldnmg finder Sted i Agerjorden, naar denne fattes den nsdven-
dlge Vandafledning. De Forbindelser, der opstaa ved denne Fornmldnina,
ere meget forskelllge fra dem, der dannes ved den neutrale Formnldnina
i den udluftede Agerjord. I den sure Agerjord dannes forllden Kulsyre oa
Bmrd tillige Kulbrinter, Svovlbrinte, Ammoniak og Hnmussyre; Jcerntveiltet
i norden afiltes til giftige Jcernforilteforbindelser, de svovlsnre Salte til
g.st,g° Svov,metaller o. f. ». Naar den sure Formuldning inbtræber i
Ageriorden font Fslge af mangelfuld Vandafledning, saa ma° Kult.lr-
planterne vige Pladsen for Mose- og Sumpplanterne, da de i tfe som disse
,e taale bc giftige Stoffer, som Formuldningen fremkalder, eller Man-
gelen paa Ilt i Jordbunden.
Da Humus har en ringere Sammenhængskraft end Leret (sættes Lerets til
£ 100/ 6IlOer Husmus'ens omtr. 8), saa virker den derfor i passende Mængde
fkm nende paa dette, hvorfor lermuldede Jorder regnes til de frUgtbareste. Men
ogsaa paa Sandet virker Humus'en gunstigt, idet den ved at klæbe paa
Sandkornene give disse et vist Sammenhæng, der er af stor Betydning ved
Sandjordens Bearbejdning. Hilmus'en kan optage over 100 pCt. Vand, oq
den tilbageholder dette godt mod Fordampning. I tor Tilstand kan den
optage-en halv Snes Procent Vand i Form af Vanddampe fra Luften
ligesom den ogsaa besidder stor Evne til at kunne optage Vand fra ben
fugtige Undergrund. Paa Grund af sin msrke Farve opvarmes Humus'en
hlirtlg og stærkt, men den afgiver igen forholdsvis hUrtig den optagne Varme.
"Lom Folge as sit Forhold til Fugtighed og Varme virker Humus'en gunstigt
paa Ler- og Sandjorder, idet den ved sin msrke Farve bidrager til,' at den
kolde Lerjord lettere opvarmes og ved sin store Vandmætningsevne forbedrer
Sandjordernes itgunftige Fugtighedsforhold.
Hurnus er ikke selv Plantenæring for Kulturplanterne, men den efterlader
ved sin Iltning og Sonderdeling Astebestanddele, der ere i en for Planterne
optagelig Tilstand; ligesaa er dens Kvælstof en stadig Kilde til Planternes
Forsyning med Salpetersyre. Humus repræsenterer med Hensyn til Planternes
Ernæring med Kvælstof væsentlig „den gamle Kraft" i Jordbunden. Kulsyren
som Udvikles ved Hilmusstoffernes langsomme Iltning, spiller derimod innen
Rolle i Jordbunden som Kulstofkilde for Planterne, men den virker, oploft i
Vand, ssnderdelende paa Mineralierne og flaber herved Plantencrring. En