Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
76 Jordbunden. iiwt de nieb deres traadagtige Vcrv gennemtrænge de visnede Plantedele »er herved tabe deres Sammenhæng og Farve og falde hen til en morte.' brun, lordagtig Masse, der ved at optage Ilt omdannes til Humus Naar Jordbunden indeholder faa stor en «anbmæitgbe, at Luften ude- luffeg, saa indtræder den samme Formuldning, som ellers finder Sted i torvemoserne; der dannes under saadanne Forhold en sur, tsrveagtig, vanskelig fonderdelelig Humus, der hovedsagelig bestaar af HumUssyre. En saadan sur FormUldnmg finder Sted i Agerjorden, naar denne fattes den nsdven- dlge Vandafledning. De Forbindelser, der opstaa ved denne Fornmldnina, ere meget forskelllge fra dem, der dannes ved den neutrale Formnldnina i den udluftede Agerjord. I den sure Agerjord dannes forllden Kulsyre oa Bmrd tillige Kulbrinter, Svovlbrinte, Ammoniak og Hnmussyre; Jcerntveiltet i norden afiltes til giftige Jcernforilteforbindelser, de svovlsnre Salte til g.st,g° Svov,metaller o. f. ». Naar den sure Formuldning inbtræber i Ageriorden font Fslge af mangelfuld Vandafledning, saa ma° Kult.lr- planterne vige Pladsen for Mose- og Sumpplanterne, da de i tfe som disse ,e taale bc giftige Stoffer, som Formuldningen fremkalder, eller Man- gelen paa Ilt i Jordbunden. Da Humus har en ringere Sammenhængskraft end Leret (sættes Lerets til £ 100/ 6IlOer Husmus'ens omtr. 8), saa virker den derfor i passende Mængde fkm nende paa dette, hvorfor lermuldede Jorder regnes til de frUgtbareste. Men ogsaa paa Sandet virker Humus'en gunstigt, idet den ved at klæbe paa Sandkornene give disse et vist Sammenhæng, der er af stor Betydning ved Sandjordens Bearbejdning. Hilmus'en kan optage over 100 pCt. Vand, oq den tilbageholder dette godt mod Fordampning. I tor Tilstand kan den optage-en halv Snes Procent Vand i Form af Vanddampe fra Luften ligesom den ogsaa besidder stor Evne til at kunne optage Vand fra ben fugtige Undergrund. Paa Grund af sin msrke Farve opvarmes Humus'en hlirtlg og stærkt, men den afgiver igen forholdsvis hUrtig den optagne Varme. "Lom Folge as sit Forhold til Fugtighed og Varme virker Humus'en gunstigt paa Ler- og Sandjorder, idet den ved sin msrke Farve bidrager til,' at den kolde Lerjord lettere opvarmes og ved sin store Vandmætningsevne forbedrer Sandjordernes itgunftige Fugtighedsforhold. Hurnus er ikke selv Plantenæring for Kulturplanterne, men den efterlader ved sin Iltning og Sonderdeling Astebestanddele, der ere i en for Planterne optagelig Tilstand; ligesaa er dens Kvælstof en stadig Kilde til Planternes Forsyning med Salpetersyre. Humus repræsenterer med Hensyn til Planternes Ernæring med Kvælstof væsentlig „den gamle Kraft" i Jordbunden. Kulsyren som Udvikles ved Hilmusstoffernes langsomme Iltning, spiller derimod innen Rolle i Jordbunden som Kulstofkilde for Planterne, men den virker, oploft i Vand, ssnderdelende paa Mineralierne og flaber herved Plantencrring. En