Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Næringsstoffer i Jordbunden.
77
passende Humusmængde i Jordell er derfor t det hele taget Tegnet paa en
frugtbar Jord; thi den er Vidnesbyrd om, at Jorden tidligere har baaret en
rig Plantevækst. En stor Humusmængde, saaledes over 15 %, kan derimod
være ugunstig for Jorden, da den under fugtige Vejrforhold optager for meget
Vand, der ved at udelukke Lilften netop fremkalder den jure Formuldning.
Da Hnmus'ens Rumfang tillige betydelig forøges ved at mættes med Vand,
og da den indtrædende Frost yderlig forøger Rumfanget, saa vil Vintersæd-
planterne paa en for humnsrig Jord om Vinteren kunne hæves i Vejret
med det oberste Jordlag; om Foraaret derimod, naar Isen tor, og Vandet
lober bort eller fordamper, vil Jorden falde sammen, og Planterodderne
blottes og udtmres. En god Agerjord indeholder henved 2—3 % Humus,
hvilket svarer til omtrent 70,000 Pd. pr. Td. Land i 8 Tommers Dybde;
magre Jorder indeholde fra 1/2—1°/0, vedvarende Grcesjord derimod hyppig
3—4 % Humus. I Sandjorderne, til hvilke Luften let har Adgang, og i
hvilke Varmen er hsj, kan Humus'en hurtig bortiltes, her er det Sand-
jordernes ringe Vandmængde, der virker bevarende paa Humus'en; Lerjorder
derimod indeholde vel en passende Vandmængde for Humns'ens Sonderdeling,
men her er det Mangelen paa Luft og Lerets ringe Varme, der Hemmer
Iltningen og hermed Ssnderdelingen af Humus'en.
Endflsndt den neutrale Humus meddeler Jordbunden heldige Egenstaber
og benyttes som et Kendetegn paa en frugtbar Jord, saa gives der dog fniflt-
bare Jorder, der ikke indeholde Humns, saaledes Nildynd og Lavajord. Det
maa være et heldigt Blandingsforhold af de andre Jordbeslanddele, der her
gør Hnmus'en overflodig. Det maa nemlig erindres, at Humus ikke altid er
Aarsagen til en Jordbunds Frilgtbarhed, men ogsaa kan være en Folge deraf.
Hver af de ovennævnte fire Jordbeslanddele, Ler, Sand, kulsnr Kalk og
Humus, afgiver for sig kun en daarlig Vokseplads for Kulturplanterne. En
gunstig Vokseplads er navnlig betinget af et heldigt Blandingsforhold af hine
Stoffer, i hvilket den ene Jordbestanddels ugunstige Egenflaber for Kultur-
planterne ophæves af den andens gunstige. Saaledes gør Humns'en Sandet
mere sammenhængende og forøger dets Evne til at optage og tilbageholde
Fugtighed; den gør Leret varmere og fførere og letter tillige Lastens Adgang.
En Indblanding af Sand i Leret vil gore dette mindre sammenhængende og
formindske dets for store Evne til at optage og tilbageholde Vand; ligesaa
Udover en vis Lermængde en gunstig Virkning paa Sandet.
Da disse Jordbestanddeles Egenstaber ere bestredne, saa er hermed
ogsaa nævnt Hovedegenskaberne ved de Jorder, der kaldes Ler-, Sand-, Kalk-
og HilMUsjorder. Dog flal der tilfsjes, at den Bestanddel, hvorefter Jord-
bunden benævnes, ikke altid behsver nt være til Stede i overvejende procentisk