Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
Jordbunden
Mængde, men at en forholdsvis ringe Mængde kan være nok til at meddele
Jorden sine Egenstaber. 15—20 % Humus er saaledes tilstrækkelig til, at
en Jord kaldes Humusjord, 40 % Ler eller kulsur Kalk til at give Jorden
Navn af Ler- eller Kalkjord, men der behsves derimod 70—80 % Sand,
for at Jorder kunne kaldes Sandjorder.
3. Uoeringsstofferue i Jordbunden.
a. De kvlrlftofholdige PlanteMrmgsstoffer.
Da vore Kulturplanter med Undtagelse af Bælgplanterne ikke kunne drage
Nytte af Lnftens fri Kvælstof, saa bliver det Jordbundens Salpetersyre og
Ammoniak, der maa forsyne Planterne med dette Næringsstof. Vel indeholder
Luften smaa Mængder af de ovennævnte Kvælstofforbindelser, men disse
optages kun i saa ringe Mængder, at de blive uden praktist Betydning for
Planternes Kvælstofforsyning. Af den Aarsag har det Interesse at kende de
Kilder, igennem hvilke Jordbunden faar tilfort Salpetersyre og Ammoniak,
og hvorledes Kvælstoffet omdannes til disse.
Fra Luften tilfores der Jordbunden igennem Regnen Salpetersyre og
Ammoniak; men den futfure Ammoniak, som findes i Luften, og som kun udgsr
Milliondele af denne, hidrorer fra de organiske, kvcrlstofholdige Stoffers For-
raadnelse i Jordbunden. Den Mængde af Ammoniak, som Jordbunden paa
denne Maade kan afgive til Luften, er dog stærkt begrænset, dels paa Grund
af, at Jorden selv er i Stand til at binde den stsrste Mængde af den ved
Forraadnelsen dannede Julfure Ammoniak, dels fordi denne let omdannes til
Salpetersyre, der tilbageholdes i Jordbunden.
En Del af Lllftens fri Kvælstof kan under visse Forhold omdannes til
Salpetersyre; saaledes er Lynet i Stand til at forene Luftens Kvælstof og
Ilt til denne Syre, men denne Forsgelse er under vore klimatiske Forhold
yderst ringe. Det Tilsind af Kvælstofforbindelser, som modtages igennem
Regnen, hidrorer altsaa hovedsagelig fra selve Jordbunden og kan som
Folge heraf kun betragtes som en Erstatning for den Ammoniak, som den
tidligere har afgivet til Lllften. Det Tilskud af Salpetersyre og Ammoniak,
som Regnen aarlig tilforer Jordbllnden, kan her i Landet anslaas til 15 Pd.
Kvælstof pr. Td. Land, men kun en ringe Del heraf kommer Planterne
til gode.
Hovedmængden af Jordbundens Kvælstof hidrorer fra Planterne selv.
Det er saaledes fastslaaet for Bælgplanternes Vedkommende, at disse —
særlig paa kvælstoffattige Jorder — kunne optage Luftens fri Kvælstof og
herved blive i Stand til, selv naar de hsstes, at berige Jordbunden med
Kvælstof ved deres Bladaffald, Stubbe og Nodder. Anvendes hele Afgroden