Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Næringsstofferne i Jordbunden. 79 som Grsngsdning, saa kan Jordbunden beriges med over halvandet Hlmdrede Pund Kvælstof pr. Td. Land. Jordbundens Kvælstofmcengde kan være meget betydelig, saaledes kan der i en god Agerjord indtil 8 Tommers Dybde findes 4—5000 Pd. Kvælstof pr. Td. Land, men kun en forsvindende Del af dette Kvælstof er til Stede som Salpetersyre og Ammoniak; Hovedmængden er bunden i Planteresterne og Humus'en og bliver forst ved disses Ssnder- deling tilgængelig for Planterne. De organiske, kvælstofholdige Planterester i Jorden kunne nu rmdergaa visse kemifle Omdannelser, ved hvilke der kan opstaa forskellige kvælstofholdige Produkter, der kunne have hsjst forskellig Værdi for Planternes Ernæring. Da det derfor er af storste Betydning, hvilken Retning disse Omdannelser tage, saa bliver det Opgaven ved Jordbnndens KllltUr at lede de kvælstofholdige organiste Stoffers Ssnderdeling netop i den for KUltnrplanterne gunstigste Retning. Da Ssnderdelingen af Plantestofferne har en forstellig Karakter, efter fom Luften har Adgang til Jordbunden, eller den er udelukket fra denne, saa kan man med Hensyn til den kemiste Omdannelse, der kan foregaa, solldre imellem en Iltning eller Afiltning. Ved Iltningen, der finder Sted i den vel udluftede Agerjord, dannes der af Plantestofferne: Kulsyre, Vand, Ammoniak, Salpetersyre, frit Kvælstof, Svovlsyre, Fosforsyre o. fl. a. Sloffer. Foruden Luftens Adgang er tillige visse Varme- og Fugtighedsforhold notwendige for denne Proces. Da Kvælstoffet i Plantestofferne forst omdannes til Ammoniak, og denne Under de ovennævnte Forhold hnrtig iltes til Salpetersyre, saa findes der af den Grund fint yderst lidt Ammoniak i den Udluftede Agerjord; Salpeter- syremængden kan paa saadanne Lokaliteter være 20—30 Gange ftørre end Ammoniakmængden. Medens man tidligere antog, at Dannelsen af Salpetersyren i Jordbunden var en ren kemisk Proces, ved hvilken Ammoniaken blev iltet i Humus'ens Porer, saa have nyere Forskninger vist, at en slig Iltning kun kan foregaa, naar visse lavere Organismer ere til Stede. Opheder man nemlig Jord, i hvilken en livlig Salpeterdannelse finder Sted, til 1000 (£., eller man lader Chloroformdampe stryge igennem den, saa dræbtes herved disse lavere Organismer, og Salpetersyredannelsen ophorer saa længe i Jorden, indtil der tilfores denne lidt frisk Jord, i hvilken de nævnte salpetersyredannende Organismer ere til Stede. Man har udsondret disse Organismer af Jorden og vist, at de kunne omdanne Ammoniak til Salpetersyre. Salpetersyredannelsen eller, som den almindelig kaldes, Salpeter- dannelsen, kræver visse Betingelser for at kunne finde Sted i Jordbnnden; det har Betydning at kende disse for at kunne tilvejebringe dem Under Jordens KUltur, da Salpetersyren er den gunstigste Form, under hvilken Planterne fimite bydes Kvælstof. Da Salpeterdannelsen er en Iltningsproces, saa er det nodvendigt, at Luften har rigelig Adgang til Jordbundens overste Xtag. Af den Aarsag