Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
 80 Jordbunde». 1 maa de kvcelstofholdige Godningsstoffer, f. Eks. Staldgsdningen, kun ned- bringes saa dybt i Jordbunden, at Lllften kan have tilborlig Adgang, hvorved Omdannelsen af Kvælstoffet til Salpetersyre kan foregaa. Da man har fundet, at Salpeterdannelsen i Lerjord sjældent finder Sted dybere end til 9 Tommer, saa bor den animalske 'Godning anvendt paa slige Jorder ikke nedbringes dybere, for at man kan være sikker paa, at dens Kvælstof kan blive omdannet til Salpetersyre. Paa Sandjorderne derimod, der ere lettere gennemtrængelige for Lllften, kan Godningen godt nedbringes til stsrre Dybde. Da Salpeterdannelsen kun foregaar i det oberste Jordlag, saa maa al den Salpetersyre, der udvaskes af Jordbunden, og som kan genfindes og be- stemmes i Drainvandet, hidrsre fra selve Agerflorpen og altsaa ligefrem være berøtiet Kulturplanterne. Varmen har Indflydelse paa Salpeterdannelsen; ved + 5 0 C. er denne nemlig meget svag, ved 37 0 er den livligst, og ved 55 0 ophorer den. Salpeterdannelsens Forhold til Temperaturen er af stor Betydning med Hensyn til ot begrænse Jordbundens Tab af dette vigtige Stof. Da Jorden nemlig ikke besidder Evne til at tilbageholde Salpetersyren, saa kan denne udvaskes af Regnen, og dette vilde særlig finde Sted i Slutningen af Efter- aaret, om Vinteren og i Begyndelsen af Foraaret, hvor Nedboren i Regelen er störst, og hvor Jordbnnden savner en Plantevækst, der kunde optage Salpetersyren. Tabet er imidlertid under almindelige Forhold kun ringe, thi i denne Periode er Temperaturen lav, og Salpeterdannelsen som Folge heraf enten ringe eller helt ophsrt. I milde Vintre derimod, hvor Jord- bundens Temperatur er over 5 °, kan der dannes og udvaskes betydelige Mængder Salpetersyre; af den Aarsag træffer man under saadanne klimatiske Forhold hyppig Salpetersyre i alt rindende Vand. Om Sommeren, hvor Salpeterdannelsen er paa sit hsjeste, er Tabet kun lidet eller intet, thi Vegetationen, som Jorden da bcerer, optager næsten fuldstændig Salpeter- syren, efterhaanden som den dannes; kun fra Brakjorden finder der et ftørre Tab Sted. En passende Vandmængde er ligeledes en nsdvendig Betingelse. Udtorres nemlig Jordbunden, saa ophorer Salpeterdannelsen, og indeholder Jordbunden paa den anden Side for meget Vand, saa Udelukkes Luften, og da mangler Salpeterdannelsen den nsdvendige Jltmængde. Drainingen er et virksomt Middel til at fremme Salpeterdannelsen i den vaade Jord; thi den afleder det overflsdige Vand, staffer Luften Adgang og letter tillige Jord- bundens Opvarmning. Jordbunden maa ikke være snr, thi Salpeterdannelsen taaler ikke fri Syre, den kræver tværtimod Tilstedeværelsen af en Base, hvormed den dan- nede Salpetersyre kan forene sig. Under almindelige Forhold er det Kalken, som i denne Retning spiller en vigtig Rolle. Mergelen er ST