Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Næringsstofferne i Jordbunden. 81 derfor et ypperligt Middel til at fremme Salpeterdannelsen i Jordbunden; thi dens Kalk vil ikke alene mætte den fri Syre, men tillige fremtvinge Dan- nelsen af Ammoniak af Humus'ens Kvælstof og herved staffe Materialet til Dannelsen af Salpetersyre. De kvcelstofholdige Stoffers Beskaffenhed har stor Indflydelse paa den Hurtighed, hvormed deres Kvælstof omdannes til Salpetersyre. Kvælstoffet i de neutrale Humusstoffer omdannes under de almindelige Forhold i Ager- jorden kun langsomt til Salpetersyre. Da Humus'en nit tilmed er Jord- bundens egentlige Kvælstofmagasin, saa vil den som Folge af denne sin langsomme Salpeterdannelse kim lidt efter lidt yde Planterne dette vigtige Næringsstof. Naar derfor Kulturplanterne under grurstige Varme- og Fugtighedsforhold i Lsbet af kort Tid kunne opnaa en livlig Vækst, saa behsve de hyppig mere Salpetersyre, end HnmUsstofserne almindelig kunne yde. Under saadanne Forhold vise KnltUrplanterne sig derfor taknemmelige for et Tilstud af oplsselig Kvcelstofgodning, selv om de vokse paa en af Natnren forholdsvis kvælstofrig Jordbund. Den sure Humus danner fsrst Salpetersyre efter en passende Udluftning, Vandafledning og Mergling. Kvælstoffet i den svovlsure Ammoniak synes vanskelig at omdannes til Salpetersyre i en kalkfattig Jord; tilfores der Jorden Mergel, saa foregaar Salpeterdannelsen derimod hurtigt. Ammoniaken forekommer futt i stsrre Mængde i Jordbunden, naar Salpeterdannelsen af en eller anden Aarsag er hemmet, i modsat Fald vil Ammoniaken, der er opstaaet ved de kvcelstofholdige Stoffers Forraadnelse, hurtigt omdannes til Salpetersyre. Selve Ammoniakdannelsen skyldes ligeledes visse lavere Organismers Virksomhed, men disse virke nnder andre Betingelser end de, der bevirke Salpeterdannelsen. Ammoniakdannelsen kan saaledes finde Sted med eller uden Lllstens Adgang, ligesom den ej heller paavirkes synderlig af fri Syre. Ved Regnens Udvadflning lider Jorden kun et ube- tydeligt Tab af Ammoniak, fordi denne bindes af Jordbnnden; fsrst naar Ammoniakens Omdannelse til Salpetersyre har fundet Sted, taber Jordbunden Kvælstof. Ved Afiltningsproeessen eller den sure Formuldning er Luften udelukket fra Jordbunden. Sonderdelingen antager her en helt anden Karakter end ved Iltningen, idet der nemlig foruden Kulsyre, Vand og Ammoniak tillige dannes Kulbrinte og Svovlbrinte samt en fur, torveagtig, vanskelig sonderdelelig Humus, der indeholder en Række kvælstof- holdige, organifle Forbindelser, som ere værdiløse til Plautencering. Denne Formuldning, der optræder i de vaade, kolde Jorder, særlig i Mosejorderne, kaldes en Afiltningsproces, fordi Ilten, som medgaar til Dannelsen af Kulsyren,, ikke hidrorer fra Luften, men fra en Afiltning af visse Forbindelser i selve Jordbunden. Plantedelenes Kulstof ilte sig nemlig til Kulsyre hovedsagelig paa Bekostning af Vandets og det organifle Stofs Ilt, medens disses Brint forener sig med Kul eller Svovl til Kulbrinte eller Svovlbrinte; samtidig afiltes flere andre Forbindelser i Jordbunden, f. Eks. Jærntveiltet til Jcern- LandmandSbogen I.