Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

 ^2 Jordbunden. forilteforbindelser. Efter som denne Formuldning strider frem, bliver Humus'en vel rigere paa Kulstof og Kvælstof, men denne Tiltagen er for Kulstoffets Vedkommende dog kun tilsyneladende; thi den beror paa, at Ilten og Brinten aftage i stærkere Forhold i Hu- mus'en end Kulstoffet, da Kulsyredannelsen her er stærkt begrænset. Kvcelstofmængden for- mindfles ikke ved denne Formuldning, den foroges tværtimod, idet den sure Humus op- tager og binder Luftens Ammoniak. Vel kunne de kvælstofholdige Plantestoffer sonder- deles ved denne Formuldning, og der kan dannes Ammoniak; men Jordbunden lider intet Tab herved, da Ammoniaken tilbageholdes af den fri Humussyre. Ved Iltnings- processen finder der derimod et Tab Sted, dels af frit Kvælstof dels af Salpetersyre/ Vore Klllturplanter knnne udove en forstellig Indflydelse paa Jord- bUndens Kvcelstofforraad med Hensyn til dettes Forogelse og Bevaring. Medens det tidligere er anfort, at Bælgplanterne nnder visse Forhold knnne optage Lllftens Kvælstof og saaledes virke berigende paa Jordbunden, saa knnne nogle af de andre Kultnrplanter, endsksnt de ikke besidde denne Evne, dog paa en vis Maade virke skaanende paa Kvcelstofforraadet, enten ved at hemme dettes Omdannelse til Plantencering eller ved at hindre Jordens Tab af Salpetersyre. Blandt vore Knlturplanter indtager Græsset i den Retning en fremtrædende Plads. Grsnsværen Hemmer nemlig ikke alene Luftens Ad- gang til Jordbunden, men dens tætte Rodfilt forbruger en stor Del af Jord- luftens Ilt til sin Aanding og nedstemmer herved Salpeterdannelsen, der yderligere begrænses ved, at Græsjorden er torrere og kotigere end anden Agerjord. Den ringe Mængde Salpetersyre, der kan dannes under disse Forhold, optages derfor fuldstændig af Græsset selv. Da Græsset paa Grund af sin lange Vegetationstid mulig kan drage Nytte af Regnens Kvælstof- forbindelser, saa er en direkte Berigelse af Jordens Kvcelstofforraad ej heller udelukket. Den vedvarende Græsjord er af de ovennævnte Grunde langt rigere paa Kvælstof end Agerjorden. Godningsstofferne kunne berige JordbUndens Kvcelstofforraad, saafremt de kUnne efterlade Humus i Jorden. Staldgsdningen indtager i denne Hen- seende en fremragende Plads. Humus'en er Magasinet for Jordens Kvcelstofforraad, og den repræsen- terer i den Henseende Jordbundens „gamle Kraft". Alt, hvad der ved Knl- turen kan bidrage til at omdanne Hllmus'ens Kvælstof til Plantencering, vil vel bevirke, at Jordbunden giver ftørre Afgrsder, men ogsaa fsre til, hvis Humusmcengden ikke vedligeholdes, at Jorden Udpines, thi den ftørre Mængde Kvælstof, der under slige Forhold stilles til Planternes Raadighed, medfsrer tillige, at disse optage ftørre Mængder af Jordbundens andre Plantencerings- stoffer. Da en af Mergelens Virkninger netop er at sætte Hllmusstoff ernes Kvælstof og ovrige Plantenæringsstoffer i Frihed, saa vil Merglingen be- virke, at Jordbunden giver stsrre Afgrsder; men som Erstatning for disse og for at vedligeholde Jordens FrUgtbarhed behoves der samtidig med Merg- lingen et ftørre Gsdningstilskud. Mergel anvendt alene fører til Jordens Udpining.