Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Næringsstofferne i Jordbunden.
83
b. Dc tvirlstoffri Plantemrrillgsstoffcr.
Fosforsyren. Denne Syre forekommer i Jordbunden bunden til Jcern-
ilte, Lerjord, Kalk og Magnesia. Da disse Forbindelser imidlertid ere saa
godt som noplsselige, saa findes der fim Spor af Fosforsyre oplsst i Jord-
vandet. Planterne maa derfor ved Hjælp af deres snre Rodafsondring til-
egne sig den Fosforsyre, de behove, dog kan det kulsyreholdige Vand, fri
Humussyre og visse Godningssalte virke lidt oplssende. Den Fosforsyre,
der findes i Mineralierne i Jordbnnden, er uden Betydning for Planterne,
fsrst naar Mineralierne ere ssnderdelte ved Vejrsmuldringen, kan deres Fos-
forsyre komme Planterne til gode. Da de Vjærgarter, hvoraf de lose Jordlag
her i Landet ere dannede, ere fattige paa Fosforsyre, saa indeholder vor
Jordbund kun lidet af denne Syre. Lerjorderne indeholde mest, dog sjæl-
dent mere end 0/2 %, Sandjorderne hojst O,o5 %. Ligesom Humus lidt
efter lidt yder Planterne Kvælstof, saaledes stilles lidt efter lidt Jordbundens
Fosforsyre til Planternes Raadighed. Da imidlertid Kulturplanternes Vækst
som Folge af de klimatiste Forholds Foranderlighed ikke foregaar jævnt
igennem hele Vegetationsperioden, saa kan i en livlig Vækstperiode, hvori
Planterne danne en stor Plantemasse, Jordens Tilskud af Fosforsyre under-
tiden ikke holde Skridt hermed; i saa Fald kan en let oplsselig Fosforsyre-
gsdning vise god Virkning, selv paa en af Naturen fosforsyrerig Jordbund.
Fosforsyren tilfores hyppig Jordbunden som let oplsseligt Kalksalt
(Snperfosfat), der kan oplsses i Jordvandet og da træder i Forbindelse med
Kalk eller Jcernilte, hvorved der opstaar uoplsselig fosforsur Kalk og fosfor-
surt Jcernilte. Af bægge kunne Planterne vel tilegne sig Fosforsyre ved
Hjælp af deres sure Rodafsondring, men disse tvende Forbindelser have dog
en noget forflellig Værdi med Hensyn til Planternes Forsyning med dette
Næringsstof Den fosforsure Kalk er nemlig lidt oplsselig i kulsyreholdigt
Vand, kan herved bevæge sig i Jordbunden og altsaa tilfores og lettere op-
tages af Plantersdderne; det fosforsure Jcernilte er derimod uoplsseligt i
Jordvandet, hvorfor Plantersdderne foruden at opssge dette tillige maa op-
lose Fosforsyren af denne Forbindelse. Da Fosforsyren i den fosforsure
Kalk imidlertid lidt efter lidt gaar i Forbindelse med Jordbundens Jcernilte
og danner fosforsurt Jcernilte, saa ville Planterne af den Aarsag hyppig
vise sig taknemmelige for et nyt Tilflud af Fosforsyre i en oploseligere
Form, f. Eks. fosforsur Kalk.
Svovlsyren findes bnnden i Jorden til Kalk, Magnesia eller Jcern-
ilte; den hidrorer hyppig fra Svovljcernets Iltning, idet der herved dannes
svovlsUrt Jcernilte, der med kulsur Kalk kan give Anledning til Dannelsen
af svovlsur Kalk. Svovlsyren kan tillige dannes i Jordbunden af Svovlet i
Planternes og den animalste Gsdnings Wggehvidestoffer. Udelukkes Lnften
fra Jordbunden, saa afiltes de svovlsure Salte, og der dannes en Række
7*