Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

J 84 Jordbunden. giftige Svovlforbindelser. I Mosejorderne kan svovlsurt Jcernilte Undertiden afiltes til Svovljcern, ligesaa kan dette ved Jordens Udluftning igen iltes til svovlsilrt Jcernilte og herved for en Tid bevirke Jordens UfrUgtbarhed. Jorderne her i Landet indeholde sjældent mere end OZ1 % Svovlsyre. Kulsyren i Jordbunden findes dels i Jordluften, dels oploft i Jord- vandet, dels bunden til Kalk eller Magnesia. Kulsyredannelsen af Humusstofferne skyldes for en stor Del lavere Organismers Virksomhed; thi den ophorer ligesom Salpeterdannelsen, enten naar Jorden ophedes til 100° C eller paavirkes af Chloroformdampe. En vis Fugtighed er ogsaa nødvendig, for- at Humus en kan danne Kulsyre; synker Vandmængden ned under 2 %, finder der saa- ledes ingen Kulsyredannelse Sted, og en stor Vandmængde hindrer ogsaa denne ved at udelukke Luften fra Jordbunden. Kulsyren, fom er oplsst i Jordvandet, har Betydning ved at virke op- losende paa de findelte Mineralier; den oploser saaledes lidt kulsnr og fos- forstir Kalk, ligesom den ogsaa kan oplose lidt Kali af den findelte Kali- feldspat. Som Knlstofkilde for Planterne spiller den derimod ingen Rolle i selve Jordbunden, da Planterne optage deres Kulsyre fra Luften. Jord- bundens Kulsyreudvikling er derimod en af Kilderne til Lilftens Kulsyre. Kaliet i vor Jordbund hidrorer væsentlig fra Kalifeldspaten og mulig fra Kaliglimmeren, der bægge kunne være Bestanddele af Graniten. Kali findes hyppig bundet til Kiselsyre og er til Stede i noploselig Tilstand i Fordblmden; Jordvandet indeholder kun Spor heraf. Kalimængden i JordbUnden kan ridgme 2—3 %, men hejst 0,2 % kan forudsættes at være i saa let opløselig Tilstand, at Planterne Umiddelbart kunne tilegne sig det. Da Leret her i Landet væsentlig er dannet ved Feldspatens Vejrsmuldring, saa ere Lerjorderne hyppig vel forsynede med Kali, Sandjorderne ere derimod fattige herpaa. De Forbindelser, i hvilke det oploselige Kali kan findes i Jordbunden, synes at have forstellig Værdi som Plantencering overfor de forskellige Knl- tnrplanter. Medens Kaligodningen straks efter at være bragt i Jordbunden virker paa Kornsorterne, saa synes den ikke at kunne optages af de kali- rigere KultUrplanter, saaledes af RodfrUgter, fsrend den har faaet Tid til at lide visse Omdannelser. Kalken findes hyppig som fulfur Kalk, men den kan ogsaa træffes i Forbindelse med Kiselsyre, Svovlsyre, Fosforsyre o. fl. a. Syrer. Kalken i de danske Jorder hidrorer hovedsagelig fra Kridtformationens Kalksten, særlig fra Skrivekridtet. Lerjorderne indeholde ofte megen Kalk, dog særlig i Under- grunden, hvor Kalkmængden kan oære saa ftor, at den danner Mergel. Sand- jorderne ere derimod ofte kalkfattige, og Mergelen er sjælden i den sandede Undergrund. Kalkens Betydning i JordbUnden er tidligere beskreven. Magnesia findes i langt mindre Mængde i Jordbunden end Kalk, da Magnesia kun findes i ringe Mængde, saavel i den skandinaviske Halvos