Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen

11 Varmemængde kun var overordentlig lille; men der foreligger ingen Grund til at antage Andet. Hvorsomhelst dette Forhold er undersøgt, er man kommet til overeensstemmende Resultater, og det er derfor tilladeligt at antage, at den samme Lov ogsaa gjør sig gjældende, hvor Erfaringen ikke har været istand til at paavise dens Rigtighed. Det er saaledes tidligere omtalt, at der ved Stød af Le- gemer, som ikke cre fuldkomment spændige, lides et Tab i Be- vægelse, eller, som det kaldes i Mechaniken, i levende Kraft, hvorved man forstaaer Productet af Legemets Masse med Qvadratet af dets Hastighed; men Mechaniken viser tillige, at den Forandring, som foregaaer med et Legemes levende Kraft, er lig det Dobbelte af det Arbeide, som Legemet har udført, eller af det, som er udført paa Legemet. Naar der altsaa i Stødet tabes i levende Kraft, tabes der ogsaa i Arbeide, og dette Tab forklarer da den Varme, som under saadanne For- hold fremkommer ved Stødet. Naar saaledes en Blykugle, der næsten ganske er blottet for Spændighed, træffer en fast, ube- vægelig Modstand, standses den ganske af den, og der maa da, deels i Kuglen, deels i Modstanden, fremkomme en Varme- mængde, som maa være istand til at frembringe den tabte Be- vægelse. Naar man lod en saadan Kugle falde fra en Høide af 1350 Fod ned paa et Steengulv, vilde der i det Hele frem- bringes en Varmeeenhed, og var Gulvet spændigt, vilde al Varmen fremkomme i Blyet; men da dette Metal har en Varme- fylde, som er 35 Gange mindre end Vandets, vil det blive op- varmet 35 Grader, og ved at falde fra en 35 Gange mindre Høide, altsaa 39 Fod, vil det blive opvarmet 1 Grad. Da Blyets Smeltepunkt er 330 Grader, maatte det falde fra en Høide af omtrent 12,900 Fod for at opvarmes til denne Temperatur, det vilde derved naae en Hastighed af omtrent 900 Fod i Secundet, som er mindre end den, en Riffelkugle har, idet den træder ud af Løbet, o<z man kan deraf forstaae de store Formforandringer, Riffelkuglerne lide, naar de træffe paa en fast 2*