Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen

Forfatter: C. V. Holten

År: 1868

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 54

Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 64 Forrige Næste
Modstand. Dette ene Exempel vil være tilstrækkeligt til at paa- vise de betydelige Varmemængder, som kunne frembringes ved Stødet. Atter til dette Forhold støtter sig cn Theori, der i Dristig- hed overgaaer saagodtsom alle andre. 1 orskjellige L orsøg have nemlig gjort det muligt at bestemme den Varmemængde, Jorden aarligt modtager fra Solen, og man har fundet, at en Qvadrat- fod af Jordens Overflade, som træffes lodret af Solens Straaler, hvert Aar vilde modtage en Varmemængde af 913,240 Varme- eenheder, hvis Intet blev holdt tilbage af Atmosphæren; men da Solen udstraaler Varmen lige stærkt til alle Sider, kan man regne sig ti], at den aarlig udstraaler noget over 5 Qvintillioner Varmeeenheder, medens dens Masse svarer til en Vægt af öVa Qvintillion Pund. Havde den nu samme Varmefylde som Van- det, det blandt alle Legemer her paa Jorden, som har den største Varmefylde, maatte den hvert Aar afkjøles henved 1.9 Grad og med samme Udstraaling i Løbet af 1000 Aar 1186 Grader. Men Erfaringen viser ingen kjendelig Formindskelse i Solens Varmestraaling i den historiske Tid, og man maa altsaa slutte, at Solvarmen efterhaanden fornyes. Man har tænkt sig, at der i Solen kunde foregaae betydelige chemiske Processer, hvorved dens Varme kunde vedligeholdes, men en saadan Varme- kilde vilde kun være tilstrækkelig i nogle faa Hundrede Aar. Dr. Meyer i Heilbronn har da opstillet den Theori, at Solens Varme skulde vedligeholdes ved smaaHimmellegemer, som Meteor- stene og Comctcr, der i Ticlens Løb falde ned paa den. Tænker man sig, at saaclanne smaa Himmellegemer kom fra Egne af Rummet, der ligge langt udenfor Solsystemet, vilde de, naar de faldt i Solen, have en Hastighed af omtrent 85 Mile i Secundet, som vilde blive tilintetgjort ved Solens Modstand. 1< or hvert Pund Meteorsteen, der med en saadan Hastighed falder i Solen, til- intetgjøres en Arbeidsmængde af omtrent 66,500 Millioner Ar- beidseenheder, der maa altsaa frembringes en Varmemængde af 492,243,700 Varmeeenheder, og for at erstatte Solen dens Tab