Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen

Forfatter: C. V. Holten

År: 1868

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 54

Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 64 Forrige Næste
13 maatte den hvert Aar optage omtrent 104,400 Trillioner Pund Meteorstene i sig eller omtrent 1/ii7 af Jordens Masse. Dens egen Masse vilde derved forøges, hvad der vilde have Ind- flydelse paa Aarets Varighed, men Forøgelsen i Tusinde Aar vilde kun beløbe sig til ^41540 af den oprindelige Masse og vilde altsaa være umærkelig endogsaa for de astronomiske Iagttagelser. Denne Theori er imidlertid saa vovelig, at man maa lade den staae hen som en reen Gjetning og overlade det til kommende Tider at bekræfte eller forkaste den. Allerede tidligere end de ovennævnte Undersøgelser over Arbeidets Omdannelse til Varme og omvendt var man, navnlig ved Mellonis Undersøgelser over Straalevarmen, ledet til den Antagelse, at Lys og Straalevarme i det Væsentlige maatte være af samme Natur. Men ved Youngs, Fresnels, Cauchy’s og Hamiltons Arbeider over Lyset var det saa at sige hævet over al Tvivl, at Lyset er et Bevægelsesphænomen, som bestaaer i Svingninger i et Stof, Ætheren, der opfylder Verdensrummet. Straalevarmen maatte være noget Lignende, og da man ikke kunde tænke sig en Varmeæther og en Lysæther blandede med hinanden, lededes man til den Anskuelse, at Straalevarme og Lys vare Eet og det Samme, og at den forskjellige Opfattelse af dem blot hidrørte fra den Forskjel, der er imellem Seenerven og de almindelige Følenerver, af hvilke den ene opfatter Æther- svingningerne som Lys, de andre som Varme. Imellem Straale- varmen og Legemernes Varme er der imidlertid den Forskjel, at den første forsvinder i det Øieblik Noget kommer i Veien for Straalerne, medens den sidste kan vedblive lang Tid efter at Opvarmningen fandt Sted. Men da nu Varmestraalerne kunne opvarme Legemerne, altsaa sætte dem i en Tilstand, forskjellig fra den, hvori de før vare, kom man atter til den Anskuelse, at Æthersvingningerne efterhaanden meddeelte Bevægelsen til tie legemlige Dele, og at det var disses Svingninger, som ved deres Hurtighed bestemte Legemets Varmegrad. Et koldt, eller rettere et varmeløst Legeme, vilde da være et saadant, hvis