Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen
Forfatter: C. V. Holten
År: 1868
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 54
Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
maatte den hvert Aar optage omtrent 104,400 Trillioner Pund
Meteorstene i sig eller omtrent 1/ii7 af Jordens Masse. Dens
egen Masse vilde derved forøges, hvad der vilde have Ind-
flydelse paa Aarets Varighed, men Forøgelsen i Tusinde Aar
vilde kun beløbe sig til ^41540 af den oprindelige Masse og vilde
altsaa være umærkelig endogsaa for de astronomiske Iagttagelser.
Denne Theori er imidlertid saa vovelig, at man maa lade den
staae hen som en reen Gjetning og overlade det til kommende
Tider at bekræfte eller forkaste den.
Allerede tidligere end de ovennævnte Undersøgelser over
Arbeidets Omdannelse til Varme og omvendt var man, navnlig
ved Mellonis Undersøgelser over Straalevarmen, ledet til den
Antagelse, at Lys og Straalevarme i det Væsentlige maatte være
af samme Natur. Men ved Youngs, Fresnels, Cauchy’s og
Hamiltons Arbeider over Lyset var det saa at sige hævet over al
Tvivl, at Lyset er et Bevægelsesphænomen, som bestaaer i
Svingninger i et Stof, Ætheren, der opfylder Verdensrummet.
Straalevarmen maatte være noget Lignende, og da man ikke
kunde tænke sig en Varmeæther og en Lysæther blandede med
hinanden, lededes man til den Anskuelse, at Straalevarme og
Lys vare Eet og det Samme, og at den forskjellige Opfattelse
af dem blot hidrørte fra den Forskjel, der er imellem Seenerven
og de almindelige Følenerver, af hvilke den ene opfatter Æther-
svingningerne som Lys, de andre som Varme. Imellem Straale-
varmen og Legemernes Varme er der imidlertid den Forskjel,
at den første forsvinder i det Øieblik Noget kommer i Veien
for Straalerne, medens den sidste kan vedblive lang Tid efter
at Opvarmningen fandt Sted. Men da nu Varmestraalerne kunne
opvarme Legemerne, altsaa sætte dem i en Tilstand, forskjellig
fra den, hvori de før vare, kom man atter til den Anskuelse,
at Æthersvingningerne efterhaanden meddeelte Bevægelsen til
tie legemlige Dele, og at det var disses Svingninger, som ved
deres Hurtighed bestemte Legemets Varmegrad. Et koldt, eller
rettere et varmeløst Legeme, vilde da være et saadant, hvis