Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen
Forfatter: C. V. Holten
År: 1868
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 54
Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ikke skee og man betragtede Gnidningsmodstanden som begrundet i
Naturens Ufuldkommenhed. Bevæger et Legeme sig i Luften,
lider det en Modstand, som svarer til den Kraft, der maa an-
vendes for at sætte den omgivende Luft i Bevægelse. Var denne
nu fuldkomment bevægelig, vilde Modstanden falde boi't, og man
saae atter heri Beviis paa Naturens Ufuldkommenhed. Naar to
Legemer støde sammen, og de ikke ere fuldstændig spændige,
lides der et Tab i Bevægelsens Virksomhed (levende Kraft);
men intet Legeme er fuldkomment spændigt, og her er det alt-
saa igjen Ufuldkommenheden, som er Aarsag til Tabet, og
samme Anskuelse var gjennemgaaende for alle Hindringer i
Naturen. Denne ældre Anskuelse strider imidlertid ganske imod
den, som mere og mere gjør sig gjælclende i Nutiden, at Intet
kan tabes i den hele Natur, og at, naar det synes som om en
Virksomhed gaaer tilgrunde, det da altid beroer derpaa, at der
dukker en anden Virksomhed frem, som netop har samme Styrke
som den, der gaaer tilgrunde. Denne Anskuelse, der paa-
trykker Videnskaben i vore Tider et særegent Præg, som
skiller sig fra det, den har baaret til alle andre lider, skulle
vi stræbe at forfølge i (lens forskjellige Conseqvenser og vise,
hvorledes den mere og mere har vundet i Styrke.
Det er bekjendt nok, at man ved Gnidningen kan frem-
bringe en betydelig Varme, saa at vilde Folkeslag endog bruge dette
Middel til at skaffe sig Ild, ligesom (let ogsaa er bekjendt nok, at
Møller og Vogne med Træaxler kunne antændes ved Gnidningen.
Musschenbrock i sin Essai de physique T. I. p. 482 forklarer
dette Forhold derved, at den Varme (fen), som findes i Le-
gemerne, ved Gnidning og Stød sættes i en hurtigere Bevægelse,
medens han ogsaa antager det for muligt, at Legemerne ved at
sættes i Rystelse kunne tiltrække Varmen fra Omgivelserne, og
denne Betragtning af Sagen maa her være nok som et Exempel,
der viser, at man endnu famlede i Blinde, og betragtede Varmen
som et Legeme, hvortil man blandt andet blev forledet ved den
Omstændighed, at Bly- eller Kobberspaaner, som opvarmedes i