Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen

Forfatter: C. V. Holten

År: 1868

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 54

Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 64 Forrige Næste
ikke skee og man betragtede Gnidningsmodstanden som begrundet i Naturens Ufuldkommenhed. Bevæger et Legeme sig i Luften, lider det en Modstand, som svarer til den Kraft, der maa an- vendes for at sætte den omgivende Luft i Bevægelse. Var denne nu fuldkomment bevægelig, vilde Modstanden falde boi't, og man saae atter heri Beviis paa Naturens Ufuldkommenhed. Naar to Legemer støde sammen, og de ikke ere fuldstændig spændige, lides der et Tab i Bevægelsens Virksomhed (levende Kraft); men intet Legeme er fuldkomment spændigt, og her er det alt- saa igjen Ufuldkommenheden, som er Aarsag til Tabet, og samme Anskuelse var gjennemgaaende for alle Hindringer i Naturen. Denne ældre Anskuelse strider imidlertid ganske imod den, som mere og mere gjør sig gjælclende i Nutiden, at Intet kan tabes i den hele Natur, og at, naar det synes som om en Virksomhed gaaer tilgrunde, det da altid beroer derpaa, at der dukker en anden Virksomhed frem, som netop har samme Styrke som den, der gaaer tilgrunde. Denne Anskuelse, der paa- trykker Videnskaben i vore Tider et særegent Præg, som skiller sig fra det, den har baaret til alle andre lider, skulle vi stræbe at forfølge i (lens forskjellige Conseqvenser og vise, hvorledes den mere og mere har vundet i Styrke. Det er bekjendt nok, at man ved Gnidningen kan frem- bringe en betydelig Varme, saa at vilde Folkeslag endog bruge dette Middel til at skaffe sig Ild, ligesom (let ogsaa er bekjendt nok, at Møller og Vogne med Træaxler kunne antændes ved Gnidningen. Musschenbrock i sin Essai de physique T. I. p. 482 forklarer dette Forhold derved, at den Varme (fen), som findes i Le- gemerne, ved Gnidning og Stød sættes i en hurtigere Bevægelse, medens han ogsaa antager det for muligt, at Legemerne ved at sættes i Rystelse kunne tiltrække Varmen fra Omgivelserne, og denne Betragtning af Sagen maa her være nok som et Exempel, der viser, at man endnu famlede i Blinde, og betragtede Varmen som et Legeme, hvortil man blandt andet blev forledet ved den Omstændighed, at Bly- eller Kobberspaaner, som opvarmedes i