Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen

Forfatter: C. V. Holten

År: 1868

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 54

Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 64 Forrige Næste
3 en Flaske, tiltoge i Vægt*). Det var først Rumford, som ved de Forsøg, han bekjendtgjorte i 1798 over Varmefrem- bringelse ved Gnidning, kom til det Resultat, at Varmen var en Bevægelse af Legemets Smaadele og kunde ikke være noget Stof, da den Mængde Varme, som kunde frembringes ved at gnide to Legemer imod hinanden, var ubegrændset stor, og ved tidligere Forsøg havde han endog bemærket, at et Bøsseløb blev mindre stærkt opvarmet ved Affyring af Skuddet, naar det var ladet med Kugle, end naar det blot var ladet med løst Krudt. Opfattes nu Varmen som en Bevægelse, saa er det let at for- ske, at Gnidningen frembringer Varme, da den let kan sætte Legemernes Smaadele i Bevægelse, og der stod da tilbage at udfinde den Mængde Varme, Gnidningsmodstanden kan frem- bringe. Den Første, der har udtalt Nutidens Anskuelse af For- holdet, synes at være Dr. Meyer i Heilbronn i en Afhandling fra 1842, nemlig den, at den frembragte Varme var Æqvivalent for det Arbeide, som blev tabt ved at overvinde Modstanden, og han søgte at bestemme dette Æqvivalent ved at beregne Forskjellen imellem den Varmemængde, der udfordredes for at opvarme en Luftmasse et vist Antal Grader, naar den under Op- varmningen skulde udvide sig under uforandret Tryk og altsaa under Udvidelsen udføre et Arbeide, og den, der behøvedes for at opvarme den samme Luftmasse ligesaameget, naar dens Ud- videlse var forhindret. Denne Forskjel betragtede han da som den Varmemængde, der var nødvendig for at udføre det om- talte Arbeide, eller med andre Ord, som den Varmemængde, der var æqvivalent med det udførte Arbeide. Læren var saa- ledes udtalt, men dens Rigtighed langtfra paaviist; thi for at dette skulde skee, maatte man godtgjøre, at den samme for- brugte Arbeidsmængde under alle Forhold vilde frembringe den samme Varmemængde uden Hensyn til det Stof, der blev paavirket, eller til den Maade, hvorpaa det blev paavirket, og tillige at denne Varmemængde igjen vilde være istand til at frem- *) Musschenbrock, Essai de physique T. I. r