Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen
Forfatter: C. V. Holten
År: 1868
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 54
Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
en Flaske, tiltoge i Vægt*). Det var først Rumford, som
ved de Forsøg, han bekjendtgjorte i 1798 over Varmefrem-
bringelse ved Gnidning, kom til det Resultat, at Varmen var
en Bevægelse af Legemets Smaadele og kunde ikke være noget
Stof, da den Mængde Varme, som kunde frembringes ved at
gnide to Legemer imod hinanden, var ubegrændset stor, og ved
tidligere Forsøg havde han endog bemærket, at et Bøsseløb blev
mindre stærkt opvarmet ved Affyring af Skuddet, naar det var
ladet med Kugle, end naar det blot var ladet med løst Krudt.
Opfattes nu Varmen som en Bevægelse, saa er det let at for-
ske, at Gnidningen frembringer Varme, da den let kan sætte
Legemernes Smaadele i Bevægelse, og der stod da tilbage at
udfinde den Mængde Varme, Gnidningsmodstanden kan frem-
bringe. Den Første, der har udtalt Nutidens Anskuelse af For-
holdet, synes at være Dr. Meyer i Heilbronn i en Afhandling
fra 1842, nemlig den, at den frembragte Varme var Æqvivalent
for det Arbeide, som blev tabt ved at overvinde Modstanden,
og han søgte at bestemme dette Æqvivalent ved at beregne
Forskjellen imellem den Varmemængde, der udfordredes for at
opvarme en Luftmasse et vist Antal Grader, naar den under Op-
varmningen skulde udvide sig under uforandret Tryk og altsaa
under Udvidelsen udføre et Arbeide, og den, der behøvedes for at
opvarme den samme Luftmasse ligesaameget, naar dens Ud-
videlse var forhindret. Denne Forskjel betragtede han da som
den Varmemængde, der var nødvendig for at udføre det om-
talte Arbeide, eller med andre Ord, som den Varmemængde,
der var æqvivalent med det udførte Arbeide. Læren var saa-
ledes udtalt, men dens Rigtighed langtfra paaviist; thi for at
dette skulde skee, maatte man godtgjøre, at den samme for-
brugte Arbeidsmængde under alle Forhold vilde frembringe
den samme Varmemængde uden Hensyn til det Stof, der blev
paavirket, eller til den Maade, hvorpaa det blev paavirket, og
tillige at denne Varmemængde igjen vilde være istand til at frem-
*) Musschenbrock, Essai de physique T. I.
r