Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende

XIV Bilag C Skrivelse til Generaltoldk. af 31 Jan. 1843. anførte Vinduers Buer, istedetfor at den, naar den var bleven udfort i sin fulde Hvide, navnlig i Halvcirkel, vilde have været funderet nedenfor Vinduerne i Nærheden af Bjelkelaget. Selve Hvælvingen har nogle Ridser i Graterne. I den Kalk, der ved Hvælvingens Afpudsning samler sig med Graternes Kalk- fuger i Hvælvingens Muurværk, er det, at Ridserne have viift sig. Da Capitain Brede var i Taarnet, lod han paa et Sted t Graterne den nævnte KalkfUge udkradse, og det viiste sig da, at selve Mimrvcerket i Hvælvingen intet havde lidt, men at Ridserne, som ikke ere en Linie brede, kun vare i Kalkfugen og ikke større end saadanne, som ofte — til Er. efter Overlast — vise sig i Pudseerarbeide, og at altsaa ikke, som af Capitain Brede anført: "Hvælvingen under Lygten revnet i alle 8 Hjor- ner". At Hvælvingen har været rigtig baseret og conftrueret, samt havt det nødvendige Vederlag til at kunne bære, uben at spcende, fremgaaer, hvad Trykket angaaer, deraf: at Vægtens Tryk paa Hvælvingen har udviklet sig saaledes som den bor, nemlig igjennem Hvælvingens Buer og lodret ned paa Murene, gaaet ned igjennem disse paa Sandsteensbaandet Under disse; idet Trykket her under Vinduerne, hvor Baandet har en Fuge, i det friste Mnurværk har udvidet denne til | Tomme, har det herfra aabnet de frisie Kalksuger i 5 å 6 Muursteens Skifter, en Fuge i hvert, uden at nogen Muursteen er gaaet itu; og- saa tage Aabningerne i Fugerne af i Brede indtil de ved det 6te Skifte tabe sig til Intet. Hvad Spændingen og Ve- derlager angaaer, deraf: at Murene ikke vare Ude af Lod eller Flugt, eller at der var Ridser i Mnrene paa andre Steder end de omskrevne; og fremgaaer heraf alt- saa, at Ridserne ikke vare saa betydelige, som Man fra ftrst af her har antaget og ytiret. Under det halvrUnde Vindue paa vedlagte Tegning Tab. 4 (T. 1, F. 2) er en Ridse angi- vet. Hvad frisie Kalkfnger i Almindelighed angaaer, maa jeg endnu tilfoie, al de efter Bristningen ved Jndtorrmg vinde i Brede. Apparatet er som bekjendt opsat i det over Aabningen i Hvælvingen henlagte Bjelkevcerk. Da den store Bøsning til Apparates Soile blev anbragt og indsat i Bjelkeværket, blev denne neddrevet med svære Hammere, for at den og derved Sei- len kUilde erholde Fasthed i »sit StottepUnct. At imidlertid de Ridser, som Hvælvingen har erholdt og den Indvirkning, som derved er ffeet paa Murene under de 4 Vinduer, har sin Rod i denne mod det friske Muurværk voldsomme Frem- gangsmaade, er sandsynligt, og jeg vil kun med Hensyn hertil berøre, hvad Erfaringen saa ofte har vrist, naar Bjelkevcerk med Uforsigtighed henlægges og henbares paa nyt Muurværk, at det ikke alene kan bringes ub af Lod, men at man har Erempler paa, at det har lidt en saadan Overlast, at noget har maattet nedtages og ommures. At Fyrlanternen ved sin Instabilitet maa have havt en siadeligere Indvirkning paa det friste MuUrværk af de Dele af Taarnet, som ester den foranførte voldsomme Fremgangsmaade allerede havde lidt, troer jeg er indlysende, ligesom at denne uheldige Paavirkning har maattet tiltage, efterat Lanternens Kuppel var dækket med Kobber og modtog et stort Vindfang, da der ingen Ruder vare indsatte, og saaledes, naar hele Lan- ternens Høide betragtes som en Vægtstang, maatte denne Vindkraft, der som anført virkede i den aabne Kuppel og altsaa i Vægtstangens yderste Ende, virke end stærkere paa dennes HvilepUnct; hvilket Alt har maattet influere fladeligt paa det friste MvUrværk i Taarnets sverste Deel. Og maa jeg envml tilføre med Hensyn til Lanternens Instabilitet, at denne unæg- telig maatte have været mindre, naar Trappehuset havde været opført overeensstemmende med Tegningen. Hvad Capitain Bredes Beretning angaaer, om at Hvæl- vingens Vederlag er anlagt midt i Taarnets sverste Etage eller i det saakaldte Vægterkammer, da maa jeg i saa Henseende henholde mig til hvad jeg om denne Hvælving før har anført; og hvad Forankringen angaaer — der naturligviis maa være meent ovenover Hvælvingen — formener jeg, at denne Foran- kring nærmest maatte være anordnet af den Bygningskyndige paa Stedet, om den var nødvendig. Jeg kan imidlertid ikke indsee Nytten af Forankring ovenover Hvælvingen af den an- givne Høide og Form, medmindre man imellem Alternativerne (som efter hvad jeg har erfaret sial være Tilfældet ved lignende Fyrtaarne paa andre Steder), nemlig enten at have fllld Hvcel- ving eller ene Bjelkevcerk, — havde valgt det sidste. At saadanr Bjelkevcerk blev at forankre, maatte blive en Selvfølge. Thi at Taar- net og Hvælvingen har den nødvendige Styrke og det nødvendige Sammenhold til at bare, troer jeg tilfulde har godtgjort sig ved den Last, som har været anbragt paa samme. Under saa Ugunstige Omstændigheder, som Stormen ved Lanternens Instabilitet har medført og som Taarnet har maattet Udholde fra midt i Octo- ber ril midt i November, da nemlig Underretning indlob om al nedtage Lanternen; og at dette Sammenhold i Taarnets øverste Deel Under det anførte mislige Forhold er bleven til- stede og ikke en siadeligere Indflydelse paa det friste Muurværk er fleet, end den for berørte, fra Lanternen ned paa Hvælvin- gen og UdmUrene, maa vist nærmest tilstrives den godt og rig- tig Udførte Hvælving, i Forening med den massive vel con- struerede Platform, med sine Jernforbindinger og svære Sand- steens-Consoller, samt massive Jerngelcender, der giver Taarnet