Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende

XM Bilag C. Skrivelse til Generaltoldk. af 31 Jan. 1843. udfort og af gode Materialier, maa jeg tilbagekalde i Erin- dringen, at jeg har ladet Taarnet mure med Saltholmer-Kalk og paa samme anbringe en bedre constrneret og massivere og folgeligen dyrere Platform end beregnet i det Contracten ved- lagte SteenhUggeroverflag af Hr. Jochumsen. Med Hensyn til Hvælvingen kan jeg ikke undlade den Bemærkning, at det havde været onsieligt, om det for den Tilsynførende ikke var blevet nødvendigt at forlange Hvælvingen Udfort med en 4 Alens Aabning i Midten; og var, som af mig forst beregnet, Taar- nets Platform blevet udfort gjennemgaaende, da havde dette maattet forhindre, at Hvælvingen var blevet muret paa denne Maade. Thi ikke alene er en Hvælving af en siuttet Halv- cirkel stærkere, men man havde tillige ved at anbringe og for- mure den store Bøsning tik Apparatet i Hvælvingen og Plat- formen, afværget den Overlast, som er paafort Hvælving og Taarn ved dennes Anbringelse; dog maatte saa Bøsningen have været tilstede, forinden Hvælvingen siulde siuttes. Ligesaa maa jeg udtale det Mns^elige i, at Lanter- nens (Opsættelse ikke havde været bestemt ril at foretages samme Aar Taarnet var opført, nten derimod havde væ- ret udsat til nærmere, for at give Muurværket Tid til at consolidere sig *), hvilket da ogsaa ved Opsætningen har vrist sig. Og fan, med Hensyn til det i forestaaende Skrivelse Ud- viklede, intet Ansvar paahvile mig med Hensyn til om stor- mende Veir og Orkaner kan have Indvirkning paa selve Taar- uet. Havde hele projected Forsættelse og Beregning været mig overdraget, da var det ligefrem, at jeg maatte have Ansvaret, endogsaa i sidste Henseende. Men i saadant Tilfælde havde jeg naturligviis deels erholdt deels søgt Meddelelser om andre Fyr- taarne, hvor Apparater med Lanterner i Lighed med Hanst- bolms ere anbragte, saaledes som med Hensyn til Lanternen er meddeelr Hr. Gamst; thi ligesom al Videnstab og Kunst ikke kan gaae frem uden Erfaringens sikkre Vejledning, vil vel In- gen kunde indlade sig paa at projektere et Fyrtaarn som det ved Hanstholm, uden note Kjendstab til andre Taarne med samme Fordringer. Endskjondt der jo i det Hele ikke har kunnet være nogen Anledning for mig til tidligere at soge saadanne Oplysninger, som de foranførte, saa har dog Slutningen af det hoie Rollegii Skrivelse, hvor Hoisamme, med Hensyn til at jeg har formeent Trappehuset gav Lanternen Forstvtning, har Udtalt, at: "dette *) Det maa herved bemærkes, at det aldrig har været offentligen offi- cielt bekjendtgjort, at et Fyr skulde komme til at brænde paa Hanst- yolm i Esteraaret 1842, og at Lanternen ankom 6 å 7 Uger efter Bestemmelsen, da den urolige Efteraarstid allerede var indtraadt. Forstøtningsmiddel heller ikke bruges hverken paa de franske eller norste Fyrtaarne, der paa mangt et Sted ligge ligesaa udsatte for Veirets Paavirkning, som det paa Hanstholm", — foranlediget mig til at søge Underretninger om de nævnte Taarne. Herved er jeg bleven oplyst om, at Hanstholms Fyrtaarn langtfra kan taale Sam- menligning med de norfle Fyrtaarne med deres colossale, runde og pyramidale Form. Baserede paa en meget større Grund- flade end Hanstholms, afgive de dog ved deres pyramidale Form en mindre Platform end den ved Lanternen paa Hanstholm, og har dertil ingen Gesims. Idet Stormene bryde sig paa disse Taarnes runde Form (som jo er den stærkeste), mane de strar rulle af til Siderne, og da Fyrlanternen for endeel ligger ned- sænket i selve Taarnet og altsaa ikke har den Hvide over Plat- formen som Hanstholmens, maa Stormen, som løber imod den pyramidal* Form og ikke standses af Gesimset, ogsaa lettere gaae over og forbi Lanternen paa dens mindre Platform. Hanstholms Fyr stiller imidlertid altid en eller 2 Sider plat mod Veiret. Staaer en Side plat for Veiret, da stal Vinden lobe af i diagonal Retning til begge Sider, og træffes 2 Sider af Vinden, da løber vel Stormen lettere af, men den virker ogsaa paa en ftørre Masse. Idet jeg for omtalte, at Knnst og Videnstab ikke kunne gaae frem, naar de ikke slotte sig paa Erfaringer, foranledi- ges disse Mringer ogsaa af, at jeg antager de norfle Fyr ikke alene med Hensyn til Lanterne og Apparat, men ogsaa med Hensyn til Bygningsmaade, ere Efterligninger af de franste, og jeg kan vel grundet herpaa fhitte, af hvad der er bleven mig bekjendt af disses overste Deel med Hensyn til Platform og Lanterne, til hvad jeg med Hensyn til Bygningsmaaden har omtalt angaaende de norste. Den øverste Deel af det franste Taarn*), hvorpaa Lanternen og Apparatet i Tegningen er anbragt, er i Taarnets udvendige Diameter Under Platformen 9 Alen og Platformen med Gesims 9 Alen 10 Tom. Hanst- holmens Taarn er nedenunder Platformen, fra Polygonens ene Hjørne til det modsatte, 11 Alen 15 Tom., og Platformen, fra eet Hjørne til det modsatte, 13 Alen 4 Tom. Brystmuren er paa det franste 2 Alen 15 Tommer over Platformen, hvorimod Hanstholms i Tegningen har 3 Alen 14 Tommer. Imidlertid er der dog i det franste Taarn fra Brystmurens Overkant til Lanternens Gulv 3 Alen 12 Tommer, idet det nævnte Gulv ligger nedsænket i selve Taarnbygningen. Udvendig fra Brystmuren er, naar Taarnets Side loddes iveiret, 1 Alen 12 Tommer; ved Hanstholmens 2 Alen 18 Tommer. *) En Tegning af samme var blevet meddeelt Hr. Gamst, og er i Anledning af Lanternens Opsættelse bleven mig bekjendt.