Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende
Forfatter: G.U. Sibbern
År: 1844
Forlag: Trykt hos Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 24
UDK: 627.9
Tilligemed en Kritik over det nu opførte Taarn.
Med to lithographerede Tabeller.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bilag CG og DD. Skrivelse fra og til G-neraltoldk. af 17 og 18 Oct. 1843. XXXV
Litr. CC.
Skrivelse fra Generaltoldkammerets Stic Section af 17de October 1843.
litterat man i Anledning af Hr. Caxitamens Skrivelse <if
25de og 28de f. M. har indhentet Erklæring fra Bygnings-
conbucteur Jacobsen om, hvorvidt Bygningsarbeidet paa Hanst-
holmen er fremmet, har han unter 8de d. M. indberettet, at,
da Taarnet i Eet og Alt endnu ikke er fuldfort, idet der blandt
andet mangler den Udvendige Afpudsning, kan han ikke mod-
tage Taarnet t Henhold til Contracten af 17/2i Mai f. A. og
dertil hørende Tillægsbestemmelser*). Saavel paa Grund heraf,
som fordi det endvidere paaligger Dem at fuldføre Lanternens
forsvarlige Formuring, forinden den siyldige Rest af Accord-
*) Det er mærkeligt, at man her simpelthen henholder sig til Hr. Ja-
cobsens Dttring, da Sporgsmaalet jo angik Opfyldelsen af et Punct
i Tillægsbestemmelserne, som til min Betryggelse udtrykkeligen af
summen for Opførelse af Bygninger til et Fyretablissement paa
Hanstholmen vil kmine udbetales Dem, seer man sig ikke istand
til for Tiden at opfylde Deres i de ommeldte Skrivelser frem-
satte Andragende om at erholde udbetalt 2000 Rbd.
Derhos har man ikke villet Undlade at tilfme, at Mmrr-
mester Jacobsen har bemærket, at der vil udkræves en Sum af
700 Rbd. for at dække de Udgifter, som endnn ville være at
udrede paa Hanstholmen i Anledning af Bygningsarbeidet sam-
mesteds.
mig var forlangt og derefter var optaget, og altsaa angik Colle-
giets Opfyldelse af sin Contract, en Sag, hvori dets Architect dog
vel et burde gjeres til afgjorende Dommer.
Generaltoldkammer- og (Lommerce-Lollegiets 3die Section, den 17de October 1843.
Feddersen.
• Comm.
Wiehe.
Litr. 1)0.
Skrivelse til Generaltoldkammeret af 18de October 1843.
C*5
aS Anledning af det høie Collegii Skrivelse til mig af Gaars
Dato, maa det være mig tilladt, med Hensyn til den i min
underdanige Skrivelse af 25de f. M. anførte Passus af Til-
lægsbestemmelserne, at henlede Opmærksomheden paa, at denne
deler sig deels i en Aflevering, naar Taarnet er saavidt fær-
digt, at Lanternen og Apparatet kan anbringes, deels i en yder-
ligere Attestation, naar Apparatet er formuret og Taarnet er
fUldfcerdigt; hvilken sidste betinger de 2000 Rbd.s Udbetaling,
hvorimod Afleveringen og Modtagelsen sial skee, naar, som
anført, Taarnet er saavidt færdigt, at Lanternen kan anbrin-
ges*). Jeg har ogsaa i min Skrivelse af 25de September
*) Det er vel indlysende, at, naar jeg siulde være "berettiget til at
paastaae" Taarnets Besigtigelse og Aflevering, førend Lanternens
og Apparatets Anbringelse, og naar det i Tillægsbestemmelserne (see
P. XXXIII) derfor hedder: "Naar Taarnet saaledes er færdigt ril
Lanternens og Apparatets Anbringelse" — faa kunde Afleveringen ei
til det hvie Collegium henledet Opmærksomheden paa disse 2 Ter-
miner.
I en Skrivelse fra Hr. Jacobsen til mig, af 21de Septbr.
anfører han: "Om Arbeidet kan jeg have den Fornøjelse at
underrette Dem, at vi afvigte Mandag — altsaa den 18de Septbr.
— naaede at faae Lanternen reist"; samt længere henne: "med
nægtes paa Grund af Mangelen af en Afpudsning m. M., som
ifolge sin Natur forst kunde finde Sted efter Lanternens Anbringelse.
I al Fald maatte den Tilsynshavende være uberettiget til at reise
Lanternen, førend den omtalte Tillægsbestemmelse var opfyldt, og
jeg havde derfor i min Skrivelse af 25de Septbr forudsat det
som mueligt, at Afleveringen allerede havde sundet Sted ved min
Polerer, som dertil paa mine Vegne var bemyndiget. Man seer,
hvor lidet man fra sin Side sprgede for at opfylde sine Forpligtel-
ser, medens man havde været faa nsieregnende mod mig. Man
skulde næften troe, at man ansaae mig for Den, man kunde byde,
hvad det faa skulde være, men Sagen lader sig dog og forklare
paa en anden Maade.