Statstelegrafen 1854-1904

90 TEKNISK UDVIKLING Forstyrrelser af Linien ikke var i Stand til at besørge Korre- spondancen, hvorfor man bestemte sig til at bygge overjordiske Linier. Telegrafstængerne fik man i Begyndelsen fra Sverige, da man ønskede at benytte Stænger af Fyr paa 26y2 Fods Længde (8,31 Meter), og af disse kunde der fra de kongelig danske Skove kun leveres 5—600 Stk., og fra den holstenske Forstinspektion 3,000 Stk., medens man skulde bruge 20—30,000 Stk. I Begyndelsen blev det for at beskytte Rodenden imod Raaddenskab forlangt, at Stængerne skulde være forkullede paa de nederste 5 Fod. Da det viste sig at være for dyrt at male Stængerne, begyndte man i Sommeren 1862 at bruge imprægnerede Stænger. Fra dette Tids- punkt fik Telegrafvæsenet i mange Aar hele sit Forbrug af Stænger fra Skovene i Vest- og Midtsjælland i Nærheden af Sorø, hvor Tele- grafvæsenet i 1862 havde indrettet en Imprægneringsanstalt. Her lod man efter en fransk Tekniker Boucherie’s Metode Stængerne gennem- trænge fra den ene Ende til den anden af en Kobbervitriolopløs- ning. Denne Vædske blev ved Haandkraft pumpet op til det øverste af et Taarn og blev derfra ledet ned igennem Stængerne. Det Vand, der skulde bruges til Opløsningen, pumpedes op fra den umiddel- bart ved Anstalten liggende Sorø Sø. Taarnet blev senere erstattet af et Maskinhus, i hvilket Damppumper og Kedler bleve anbragte, og hvorfra Trykket til selve Imprægneringen blev leveret. Den 40 Aar gamle Imprægneringsanstalt, der i mange Henseender er forældet, er man i Færd med at flytte, og samtidigt bliver den forsynet med alle nyere mekaniske Hjælpemidler. Efter at man havde begyndt at imprægnere, viste det sig, at Topenden raadnede først, hvorfor man for at beskytte den anvendte Træhætter, der snart afløstes af de nu benyttede Zinkhætter. For at bevare Topenden har man siden 1870 ferniseret det øverste Stykke af Stængerne. I Aarene 1865—66 udskiftedes de sidste uimprægnerede Stænger paa Linierne. De imprægnerede Stænger have vist en saa udmærket Holdbarhed, at der paa enkelte Linier endnu findes Stænger, der have været benyttede i omtrent 40 Aar.