Statstelegrafen 1854-1904

BIOGRAFIER 125 i alt væsenligt Nedsættelsen af de internationale Takster, der har berørt Danmark mere end Nedsættelsen af de indenlandske Takster. Endvidere krævede Korrespondancens Forøgelse større Udgifter til Personale og Materiel, saa det er intet Under, at Telegrafvæsenet fremviste et stadigt stigende Underskud, der i 1889—90 voksede til 219,000 Kr. Høncke lagde et betydeligt personligt Arbejde ind i Tele- grafvæsenets Administration, hvis mindste Enkeltheder han havde nøje Kendskab til, ligesom hans Personalkendskab inden for Etaten var stort. Han forstod ved sin Optræden at skabe sig Anseelse paa de forskellige internationale Telegraf konferencer, ved hvilke han som Danmarks delegerede med stor Interesse deltog i Forhandlingerne, og var nøje inde i det store Stof, der paa saa mange Maader kunde be- røre danske og skandinaviske Interesser. Da Telefonen i Slutningen af 70erne begyndte at vinde Terræn, tillod han beredvilligt Forsøg med den paa Telegrafvæsenets Led- ninger, men skønt han arbejdede energisk for Forelæggelsen af For- slaget om Statens Eneret paa Telegraf- og Telefondrift, der kom frem paa Rigsdagen i 1883, nærede han ikke stor Tiltro til dens Betydning som et Led i Statsdriften og gik først paa et saa sent Tidspunkt som i 1893 rationelt til Værks med dens Indførelse paa Statens Linier. Den var hidtil — siden 1885 — kun blevet bragt til Anvendelse i Telegrafvæsenet ved Oprettelsen af Forbindelser til Fiskerlejer og Landsbyer. Senere hen holdt han særligt efter Vedtagelsen af Loven af 1897 om Telegrafvæsenets Eneret stærkt paa Statens Ret over for de private Selskaber, men kort efter tog han i September 1897 sin Afsked som Telegrafdirektør. Hans Afskedsansøgning kom uventet, og han modtog ved sin Afgang flere Beviser paa den Højagtelse, hans Personale nærede for ham. Han var dekoreret med Kommandørkorset af Dannebrogorde- nens 1. Grad, Dannebrogsmændenes Hæderstegn og flere udenlandske Ordener.