Statstelegrafen 1854-1904
Forfatter: O.H. Henrichsen
År: 1904
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 167
UDK: 061.5(489) Pos, 621.3.95 Hen TB
DOI: 10.48563/dtu-0000259
DENS TILBLIVELSE OG VÆKST ET FESTSKRIFT UDGIVET AF TELEGRAFDIREKTORATET.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
TELEGRAFNETTETS UDVIKLING
Kabelselskabets Raadighed, imod at det betalte Halvdelen af Om-
kostningerne, der beløb sig til ca. 3,600 Rbd., og endvidere var der
for den danske Stats Regning blevet bygget en Linie fra Liselund paa
Møen til Fredericia, udelukkende bestemt til Befordringen af det
dansk-russiske Kabels Korrespondance. Dette Anlæg kostede ca.
22,000 Rbd.
Den 5. Juni 1869 aabnedes den dansk-russiske Forbindelse
mellem Fredericia og Libau; Forbindelsen med Stationerne paa
Bornholm havde været i Gang siden 1. Januar.
Taksten for et Telegram mellem det europæiske Rusland og
London androg 12 Franks, til andre engelske Stationer 13 Franks,
medens Taksten mellem Danmark og Rusland blev ansat til 8 Franks.
Danmarks Andel blev sat til 1 Frank pr. Telegram.
Selve det danske Telegrafnet omfattede ved Udgangen af 1869
— 16 Aar efter Øresundsliniens Aabning — ca. 226 Mil overjordisk
Linie med ca. 650 Mil Ledninger og ca. 15 Mil undersøisk Kabel
med ca. 59 Mil Ledninger. Stationernes Antal var 70 med 155
Apparater. Den indenrigske Korrespondance omfattede ca. 186,000
Telegrammer med en Indtægt af ca. 54,000 Rbd., den mellemrigske
ca. 160,000 Telegrammer med en Indtægt af ca. 62,000 Rbd. og den
gennemrigske ca. 61,000 Telegrammer med en Indtægt af ca.
25,000 Rbd.
De direkte Forbindelser med Udlandet vare følgende:
Til Norge gennem Fredericia til Arendal,
— England — — — Newcastle,
— Rusland — — — Libau.
— Tyskland — — — Hamborg,
— Sverige — Kjøbenhavn — Helsingborg.
I Betragtning af at Danmark i 1864 efter Krigens Afslutning
ikke havde en eneste direkte Forbindelse med Udlandet ud
over det gamle Sundkabel til Sverige, betegner Femaaret 1864—69
saaledes en betydelig Udvikling af det danske Telegrafvæsen, for
hvilken Telegrafdirektør Faber deler Æren med Etatsraad Tietgen.