Statstelegrafen 1854-1904

44 TELEGRAFNETTETS UDVIKLING Kabelselskabets Raadighed, imod at det betalte Halvdelen af Om- kostningerne, der beløb sig til ca. 3,600 Rbd., og endvidere var der for den danske Stats Regning blevet bygget en Linie fra Liselund paa Møen til Fredericia, udelukkende bestemt til Befordringen af det dansk-russiske Kabels Korrespondance. Dette Anlæg kostede ca. 22,000 Rbd. Den 5. Juni 1869 aabnedes den dansk-russiske Forbindelse mellem Fredericia og Libau; Forbindelsen med Stationerne paa Bornholm havde været i Gang siden 1. Januar. Taksten for et Telegram mellem det europæiske Rusland og London androg 12 Franks, til andre engelske Stationer 13 Franks, medens Taksten mellem Danmark og Rusland blev ansat til 8 Franks. Danmarks Andel blev sat til 1 Frank pr. Telegram. Selve det danske Telegrafnet omfattede ved Udgangen af 1869 — 16 Aar efter Øresundsliniens Aabning — ca. 226 Mil overjordisk Linie med ca. 650 Mil Ledninger og ca. 15 Mil undersøisk Kabel med ca. 59 Mil Ledninger. Stationernes Antal var 70 med 155 Apparater. Den indenrigske Korrespondance omfattede ca. 186,000 Telegrammer med en Indtægt af ca. 54,000 Rbd., den mellemrigske ca. 160,000 Telegrammer med en Indtægt af ca. 62,000 Rbd. og den gennemrigske ca. 61,000 Telegrammer med en Indtægt af ca. 25,000 Rbd. De direkte Forbindelser med Udlandet vare følgende: Til Norge gennem Fredericia til Arendal, — England — — — Newcastle, — Rusland — — — Libau. — Tyskland — — — Hamborg, — Sverige — Kjøbenhavn — Helsingborg. I Betragtning af at Danmark i 1864 efter Krigens Afslutning ikke havde en eneste direkte Forbindelse med Udlandet ud over det gamle Sundkabel til Sverige, betegner Femaaret 1864—69 saaledes en betydelig Udvikling af det danske Telegrafvæsen, for hvilken Telegrafdirektør Faber deler Æren med Etatsraad Tietgen.