Statstelegrafen 1854-1904
Forfatter: O.H. Henrichsen
År: 1904
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 167
UDK: 061.5(489) Pos, 621.3.95 Hen TB
DOI: 10.48563/dtu-0000259
DENS TILBLIVELSE OG VÆKST ET FESTSKRIFT UDGIVET AF TELEGRAFDIREKTORATET.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TELEGRAFNETTETS UDVIKLING
45
I 1870 bragte den Omstændighed, at den direkte Telegraffor-
bindelse mellem Frankrig og Tyskland var blevet afbrudt ved den
fransk-tyske Krig, Danmarks gennemgaaende Korrespondance en
betydelig Forøgelse. Dennes Størrelse fremgaar bedst af Station
Fredericias Telegramantal i 1870, nemlig ca. 137,000 i Forhold til
Antallet i 1869 ca. 83,000. Kjøbenhavns gennemgaaende Korrespon-
dance forøgedes i 1870 med ca. 4,000 Telegrammer. Særlige Vanske-
ligheder i Telegrambefordringen skabtes kun derved, at Tyskland
forlangte Telegrammerne affattede paa et af de tre Hovedsprog.
Korrespondancen til Frankrig befordredes via Søndervig til England.
I Tilslutning til Statens Linier var der i Aarenes Løb som oven-
for omtalt blevet oprettet flere private Telegrafanlæg, hvis pekuniære
Stilling, undtagen for nogle enkelte Anlægs Vedkommende, ikke var
glimrende. Da tilmed Telegrafadministrationen besværliggjordes og
fordyredes for begge Parter ved det indviklede og omfattende Af-
regningsforhold, var det naturligt, at Staten overtog disse private
Anlæg, saa meget mere som dette for enkelte andre Anlægs Ved-
kommende tidligere havde fundet Sted. I den Anledning blev der i
Maj 1868 nedsat en Kommission, som skulde afgive Betænkning
angaaende Statens Overtagelse af disse Anlæg. Denne Kommission
bestod foruden af Telegrafdirektøren af Chefen for Finansministeriets
Sekretariat, Etatsraad Levy, Landstingsmand, Grosserer W. Petersen
fra Odense og Konsul Brask fra Hobro. Kommissionen kom til det
Resultat, at Staten burde overtage samtlige private Anlæg, under
Hensyn til at der var meddelt de paagældende Bestyrelser Kon-
cession paa Anlæggene, hvilket man ikke burde se bort fra. Det
var af Interesse for Publikum, at samtlige Telegrafanlæg kom under
Statens Drift, og det vilde være af Betydning for Staten at faa dette
Forhold ordnet, særligt da den siden 1. Januar 1860 kun havde
oppebaaret x/å af de for Befordringen gennem disse Anlæg erlagte
Gebyrer. Endvidere vare Anlæggene bievne til ved private Pengeofre
fra Beboernes Side, idet disse, selv for et enkelt Anlægs Vedkom-
mende, nemlig Maribo-Bandholm, for hvilket Koncessionen var paa