Statstelegrafen 1854-1904
Forfatter: O.H. Henrichsen
År: 1904
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 167
UDK: 061.5(489) Pos, 621.3.95 Hen TB
DOI: 10.48563/dtu-0000259
DENS TILBLIVELSE OG VÆKST ET FESTSKRIFT UDGIVET AF TELEGRAFDIREKTORATET.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TELEFONNETTETS UDVIKLING
67
Statsdrift. Disse Forhold medførte, at talrige smaa Telefonselskaber
(der fandtes i alt 57 Selskaber, hvoraf 24 i Jylland, 7 paa Fyn og
omliggende Øer, 16 paa Sjælland og 10 paa Lolland-Falster og Møen)
bleve sammensluttede til større Selskaber, saaledes at disse ved
Lovens Ikrafttræden kunde byde deres Interessenter de størst mulige
Fordele, hvad enten deres Skæbne blev den ene eller den anden.
Først i Rigsdagssamlingen 1896—97 blev Forslaget om Statens
Eneret til Lov, og de Forarbejder, der vare nødvendige for at kunne
føre den ud i Livet, kunde paabegyndes. Efter at disse vare tilende-
bragte, blev der i Aarene 1898—1900 tildelt 11 Telefonselskaber Kon-
cession paa Anlæg og Drift af Telefoner i 20 Aar hvert inden for sit
Omraade, medens Staten forbeholdt sig Ret til inden for de konces-
sionerede Omraader at anlægge og drive Telefonforbindelser mellem
Byerne samt til i Byerne at anlægge Telefonforbindelser i Tilknyt-
ning til Statstelefonnettet.
Paa denne Maade er der blevet skabt de bedst mulige Betingelser
for Statstelefonens Samarbejde med de private Telefonselskaber, hvis
Abonnenter uden nogen særlig Afgift, gennem de mellem Statstele-
fonens Central og det private Selskabs Central i hver enkelt By
anlagte Ledninger, blive stillede i Forbindelse med Statstelefonen,
der direkte hos Abonnenterne opkræver de Gebyrer, som vedkom-
mende maa erlægge for Benyttelsen af Statens Linier.
Under disse Forhold har Statstelefonens Net i den forløbne for-
holdsvis korte Aarrække udviklet sig med stor Hurtighed. Paa
Grund af den bestandig stærkt stigende Trafik har Lovgivnings-
magten beredvilligt bevilget Penge til de med Anlæggenes Udførelse
forbundne store Udgifter, og Oprettelsen af Stationerne og disses
Betjening er blevet lettet derved, at man overalt har kunnet op-
rette og betjene Statstelefonen i Forbindelse med den stedlige Tele-
grafstation. Kun i Kjøbenhavn ere de to Virksomheder adskilte og
forestaas hver for sig af sideordnede Bestyrere.
I 1899 — 5 Aar efter den første indenrigske Statstelefonlinies
Aabning — var der oprettet 37 Stationer med 320 Mil Ledninger, og
5: