Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
T RA A I) LO S T ELEG R A FI
219
Bølgerne spredtes ligeligt til alle Sider, og at uvedkommende Sta-
tioner, som ikke netop ligger i samme Retning, udsættes mindre for
Forstyrrelse. — Der er ogsaa opfundet andre Slags »Retnings-
telegrafi«, hvorved man uden at ændre Traadnettets Stilling kan
ændre den Retning, hvori man kräftigst vil udsende eller hvorfra man
bedst opfanger elektriske Bølger; dette kan saaledes opnaaes ved Bel-
lini og Tosi’s System, der nu har naaet en ikke ringe Udvikling.
Men det vigtigste Middel, hvorved man søger opnaaet, at to Sta-
tioner kan tale sammen uden at forstyrres af andre, som samtidig
slynger deres elektriske Bølger ud i Rummet, er dog Afstemning.
Hvad hermed menes, vil lettest forstaas gennem en fra Lydlæren
hentet Sammenligning.
Lad os antage, at en Orgelpibe eller Fløjte sender en kraftig Tone
ud i et stort Rum, hvor der et andet Sted findes en Stræng, som netop
er stemt for denne Tone, hvilket vil sige at den ved Anslag vilde svinge
i samme Takt som Luften i Fløjten og altsaa give samme Tone som
denne. De Luftsvingninger eller Lydbølger, der udsendes fra Fløjten,
vil da have let ved at sætte Strængen i Svingninger, fordi de smaa
Slag, Luftdelene giver dem, netop følger i den Takt, som den selv er
tilbøjelig til at svinge i; det gaar her ligesom med en Gynge, der efter-
haanden kan komme i stærke Svingninger ved smaa Puf, naar de
stadig kommer i rette Øjeblik. Dersom Strængens Svingninger ind-
virkede paa en lille Mekanik og bragte en Klap til at falde, havde vi
her en uelektrisk traadløs Telegrafi; og skønt den udføres ved Lyd-
bølger, kan selv et Menneske, der ikke kan høre, paa Klappens Fald
ved »Modtageren«, d. v. s. Strængen med dens Mekanik, iagttage, naar
Af senderen«, d. v. s. Fløjten, udsender Bølgerne. Dersom Modtageren
var stemt for en anden Tone end Afsenderen, vilde Virkningen imid-
lertid udeblive. Thi naar Luftdelene ikke slaar mod Strængen i den
rette Takt, vil de snart fremme, snart hæmme dens Bevægelse, saa
at det ikke bliver til noget rigtigt. Tænker vi os, at vi har f. Eks. 8
Afsendere (Fløjter), som giver hver sin Tone, og 8 Modtagere (Strænge)
stemt for hver sin af disse Toner, saa kunde alle Afsendere raabe i
Munden paa hverandre; hver Modtager vilde kun paavirkes af Tonen
fra den ligestemte Afsender, men ikke mærke noget til de andres
Virksomhed.
En Modtager for elektriske Bølger kan nu ligesom en Stræng af-
stemmes for en bestemt Svingningstakt — for en bestemt elektrisk
Tone kan vi kalde det. Men dette kan ikke faa synderlig Betydning,
naar Afsenderen er indrettet som vist i Fig. 180; bl. a. fordi den Energi
Induktoren afgiver til Gnisten straks straaler ud fra Antennen, vil