Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
220
TRAADLØS TELEGRAFI
nemlig de elektriske Svingninger dø saa hurtigt lien, at det væsentlig
kun er den første Bølge af den udsendte elektriske Bølgerække, der
kan udrette noget, allerede den næste er meget svagere, den tredje
kun ubetydelig o. s. v. (smign. den øverste Del af Fig. 176 S. 212);
men overfor Afsendersvingninger, der dæmpes saa hurtigt, har det
ikke stort at sige, hvorledes Modtageren er stemt. Selv i en ligestemt
Modtager kan Elektriciteten kun komme i Svingning, hvis den første
elektriske Bølge er meget kraftig; thi de følgende hjælper jo nu kun
lidt til; men det bliver da meget vanskeligt at passe, at den første
Bølge ikke faar saa megen Kraft, at den ogsaa sætter Elektriciteten
i Svingning i andre Modtagere; thi Forskellen er blot, at de senere
langt svagere Bølger her i Stedet for at hjælpe den første delvis mod-
arbejder den.
Betydelig bedre Resultater kan man opnaa ved at lade Gnisten
dannes i en lukket Ledningskreds, som vist Fig. 174 S. 209, og saa
overføre de Svingninger, her opstaar, til Antennen, idet man enten
sætter denne i ledende Forbindelse med Gnistens Ledningskreds, eller
blot anbringer en med Antennen forbundet Traadrulle i Nærheden af
en Traadrulle i Gnistkredsen (smign. Fig. 184). Svingningsenergien af-
gives da jævnere til Antennen, som faar Tid at udsende en noget læn-
gere Bølgerække, inden Svingningerne dør hen. Antennen maa her
være afstemt efter Svingningstallet i Gnistkredsen. Helt rene »elek-
triske Toner« kan man dog ikke faa frem, fordi Antennens Tilbage-
virkning paa Gnistkredsen volder Forstyrrelse. Ved en »]øs Koblings
d. v. s. stor Afstand mellem de to Traadruller kan man til Dels und-
gaa denne Ulempe, men til Gengæld udnyttes saa Energien i Gnist-
kredsen daarligt.
I Stedet for denne af Tyskeren Braun angivne Metode har man
nylig begyndt at indføre en anden Ordning, hvorved der i Gnistkred-
sen ikke dannes en enkelt meget stor og kraftig Gnist, men en hel
Række ganske korte Gnister. Disse slukkes meget hurtigt. Paa Elek-
triciteten i Antennen virker Gnisterne da paa lignende Maade som
en Klaverhammers Slag paa en Stræng; den sættes i Svingning og
svinger derefter frit i den Takt, der passer for den, indtil den meddelte
Energi er opbrugt. Man faar derved mere vedholdende elektriske Toner
og har tillige den store Fordel, at de smaa kortvarige Gnister lettere
kan frembringes i hurtig Rækkefølge. Idet de ny dannes hundrede eller
nogle hundrede Gange i Sekundet, høres der en Tone med dette Antal
som Svingningstal, og Systemet betegnes derfor ofte med Navnet
»Tonende Gnister«. — Man maa ikke forveksle den hørlige mekaniske
Gnisttone med den uhørlige »elektriske Tone«, hvis Svingningstal maa