Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTRICITETEN OG LÆGEKUNSTEN
255
derfor alle rettes ind mod Kuglecentret, og naar her er anbragt en
Platinplade, vil denne blive glødende ved den stærke Bestraaling
(Fig. 210). .
Om Katodestraalernes Natur skal her kun siges, at de senere
Aars Undersøgelser har godtgjort, at de ikke som Lysstraaler dannes
af Æterbølger, men derimod bestaar af ufattelig smaa negativ elek-
triske »Projektiler« — Elektroner kalder man dem —, der ud-
slynges fra Katoden med en uhyre Hastighed.
Naar Katodestraalerne træffer Glasset, stand-
ser dette Elektronerne i deres Fart. Det er alle-
rede omtalt, at Glasset derved bringes til at
lyse; men tillige bringes det til at udsende de
af Røntgen opdagede mærkelige Straaler, som
kan gaa gennem Papir, Træ og mange andre
uigennemsigtige Stoffer og derefter paavirke fo-
tografiske Plader ligesom Lysstraalerne. Bønt-
genstraalernes Natur er endnu ikke op-
klaret; men der kan næppe være Tvivl om, at
de ligesom Lysstraalerne dannes af zEterbølger
(se S. 275 Bd. I). Formodentlig er Røntgenbøl-
gerne i Modsætning til Lysbølgerne af en uregel-
mæssig Karakter; hver enkelt Elektrons Slag
mod Glasset kan antages at frembringe en kort-
varig Æterrystelse, som breder sig ud i Rum-
met; er dette rigtigt, kan det siges, at For-
skellen mellem Røntgenbølgers og Lysbølgers
Karakter er af en lignende Art som Forskellen Katodestraaier samles mod en
° tt. i »i i i a • i Platinplade.
mellem de Hertz’ske og de Poulsen ske elektriske
Bølger; dog maa det erindres, at medens Gnisterne, der udsender
Hertz’ske Bølger, kommer enkeltvis med forholdsvis store Mellem-
rum, slynger Katoden hvert Sekund uhyre Mængder af »Elektron-
projektiler« mod Glasset.
Vi har i det foregaaende tænkt os, at de elektriske Udladninger
frembragtes af en Elektrisermaskine, og det lader sig i Virkeligheden
godt gøre at anvende gode Fordelingsmaskiner til Fremstillingen af
Røntgenstraalerne; men som oftest bruges en Gnistinduktor. Denne
maa ikke kunne sende Induktionsstrøm gennem det udpumpede Glas-
rør, naar Hovedstrømmen sluttes, men kun hver Gang den afbrydes;
thi Strømmen gennem Røret skal stadig gaa i samme Retning, dette
er imidlertid let nok at opnaa (smign. S. 23). — Fig. 211 viser, hvor-
ledes et »Røntgenrør« (eller »Røntgenlampe«) nu oftest indrettes. Til