Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

254 ELEKTRICITETEN OG LÆGEKUNSTEN Fig. 209. Katode? tranler. skine — tilvejebringe en Spænding af Titusinder af Volt for at frem- kalde elektriske Udladninger, og disse foregaar da ved Gnister. Men dersom man gennem et Siderør paa Glasbeholderen efterhaanden pum- per Luften ucl af denne, skifter Udladningen Karakter. Gnisternes skarpe Linjer udviskes, og Glasset fyldes af et rødligt Lys, som udgaar fra den positive Elektrode, Anoden, medens der ved den ne- gative Elektrode, Katoden, kun ses et svagt blaaviolet Lys, der ved et mørkt Mellemrum er skilt fra Anodelyset; ogsaa i dette viser der sig under den fortsatte Udpumpning mørke Mellemrum, der deler det i en Række Lag. Idet Luften fortyndes, aftager tillige Lednings- modstanden i Glasrøret, saa at Udladningen kan fremkaldes af lavere Spændinger. Dog gælder dette kun til en vis Grænse; er der kun en Titusindedel af Luften tilbage, vil yderligere Fortynding forøge Modstan- den, og tilsidst kan end ikke de højeste Spændinger, som det er muligt at frembringe, drive Elektricitet gennem Rø- ret. Længe inden man naar saa vidt, er imidlertid Anode- lyset forsvundet; men til Gen- gæld har selve Glasvæggen begyndt at lyse (»fluorescere«) med grøn- ligt Skær paa visse Steder. Hvorledes det hænger sammen hermed, faar vi et Begreb om ved at betragte Fig. 209. Her udgøres den største Del af Katoden af en Metalplade a, medens der til Anoden er knyttet et Metalkors, som kan bringes til at staa op lige overfor Katoden, men som ogsaa kan væltes om ved et Stød. Naar Korset, som det er Tilfældet i Figuren, staar opret, ses der paa Glasset bag det en mørk Skygge, idet kun de Punkter af Glasset, hvortil man fra Katoden kan trække rette Linjer uden at træffe paa Korset, bliver lysende. For at forklare dette maa man antage, at Glassets Lysen fremkaldes af Straaler, der ud- gaar i rette Linjer fra Katoden. Naar Korset væltes om, kan disse »K a t o d e s t r a a 1 e r« frit naa til den tidligere Skygge, som da og- saa bliver lys — tilmed lysere end de omgivende Steder paa Glasset, der saa at sige er noget »trætte« af den stadige Bestraaling. — Ka- todestraalerne udsendes uden Hensyn til, hvor Anoden er anbragt, fra Katoden i Retninger vinkelret paa dens Overflade. Naar Katoden formes som et Stykke Kugleskal, vil Straalerne fra dens hule Side