Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRICITETEN OG LÆGEKUNSTEN 255 derfor alle rettes ind mod Kuglecentret, og naar her er anbragt en Platinplade, vil denne blive glødende ved den stærke Bestraaling (Fig. 210). . Om Katodestraalernes Natur skal her kun siges, at de senere Aars Undersøgelser har godtgjort, at de ikke som Lysstraaler dannes af Æterbølger, men derimod bestaar af ufattelig smaa negativ elek- triske »Projektiler« — Elektroner kalder man dem —, der ud- slynges fra Katoden med en uhyre Hastighed. Naar Katodestraalerne træffer Glasset, stand- ser dette Elektronerne i deres Fart. Det er alle- rede omtalt, at Glasset derved bringes til at lyse; men tillige bringes det til at udsende de af Røntgen opdagede mærkelige Straaler, som kan gaa gennem Papir, Træ og mange andre uigennemsigtige Stoffer og derefter paavirke fo- tografiske Plader ligesom Lysstraalerne. Bønt- genstraalernes Natur er endnu ikke op- klaret; men der kan næppe være Tvivl om, at de ligesom Lysstraalerne dannes af zEterbølger (se S. 275 Bd. I). Formodentlig er Røntgenbøl- gerne i Modsætning til Lysbølgerne af en uregel- mæssig Karakter; hver enkelt Elektrons Slag mod Glasset kan antages at frembringe en kort- varig Æterrystelse, som breder sig ud i Rum- met; er dette rigtigt, kan det siges, at For- skellen mellem Røntgenbølgers og Lysbølgers Karakter er af en lignende Art som Forskellen Katodestraaier samles mod en ° tt. i »i i i a • i Platinplade. mellem de Hertz’ske og de Poulsen ske elektriske Bølger; dog maa det erindres, at medens Gnisterne, der udsender Hertz’ske Bølger, kommer enkeltvis med forholdsvis store Mellem- rum, slynger Katoden hvert Sekund uhyre Mængder af »Elektron- projektiler« mod Glasset. Vi har i det foregaaende tænkt os, at de elektriske Udladninger frembragtes af en Elektrisermaskine, og det lader sig i Virkeligheden godt gøre at anvende gode Fordelingsmaskiner til Fremstillingen af Røntgenstraalerne; men som oftest bruges en Gnistinduktor. Denne maa ikke kunne sende Induktionsstrøm gennem det udpumpede Glas- rør, naar Hovedstrømmen sluttes, men kun hver Gang den afbrydes; thi Strømmen gennem Røret skal stadig gaa i samme Retning, dette er imidlertid let nok at opnaa (smign. S. 23). — Fig. 211 viser, hvor- ledes et »Røntgenrør« (eller »Røntgenlampe«) nu oftest indrettes. Til