Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
276
ELEKTRICITETENS NATUR
man siger, at der i Rummet om den bevægede Elektron er baade et
elektrisk og magnetisk Felt, som begge følger med Elektronen paa dens
Vandring. Det magnetiske Felt, som omgiver en strømgennemflydt
Ledning, og som giver sig Udtryk i Ledningens Virkning paa Mag-
neter eller Strømledninger i Nærheden (S. 51 og 60 Bd. I), er Resul-
tatet af en Samvirken af de magnetiske Felter fra alle de enkelte Elek-
troner, som bevæger sig i Ledningerne. Ogsaa Jærns og Staals Mag-
netisme maa antages at hidrøre fra Elektronbevægelser i Stoffets In-
dre. — Hver Gang en Elektron sættes i Bevægelse eller stanses, faar
sin Fart forøget eller formindsket eller blot sin Bevægelsesretning for-
andret, vil dette foranledige en Forandring af det elektriske og mag-
netiske Felt, og denne Forstyrrelse i Æterens Tilstand vil brede sig
med Lysets Hastighed ud fra Elektronen. Paa denne Maade fremkom-
mer som antydet S. 255 Røntgenstraaler ved, at Katodestraalernes
Elektroner standses af Glas eller Metal. Udfører en Elektron regelmæs-
sige Svingninger frem og tilbage, følger »Æterforstyrrelserne« efter
hinanden i bestemt Takt; der breder sig regelmæssige »Æterbølger«
eller »elektriske Bølger« ud fra Elektronen. Idet der i Gnister eller Lys-
buer og dertil knyttede Ledere frembringes Elektronsvingninger med
Svingningstal nogle Hundredetusinder i Sekundet fremkommer de i
den traadløse Telegrafi benyttede elektriske Bølger. Dersom det An-
tal Svingninger, som i et Sekund udføres af en Elektron, ikke er nogle
Hundredetusinder men nogle hundrede (400—800) Billioner, saa er
de fra Elektronen udgaaende Æterbølger egentlige Lysbølger; at en
Genstand bliver lysende ved stærk Ophedning, forklares altsaa der-
ved, at Ophedningen bringer Elektronerne i dens Atomer til at svinge
saa hurtigt. Et vægtigt Vidnesbyrd for Rigtigheden af denne Lære
har man fundet i den mærkelige Opdagelse, at Lyslinjerne i Luftar-
ters Spektre (S. 304 Bd. I) kan tredobles, naar Lyskilden udsættes for
stærke Magnetkræfter; en saaclan Tredobling kan nemlig bevises at være
en nødvendig Følge af Magnetkraftens Virkning paa de svingende
Elektroner. #
Radium og andre Straalestoffer. Hvad Elektronlæren betyder
for vor Naturforstaaelse, har maaske allerklarest vist sig gennem det
Lys, den har kastet over de saakaldte radioaktive Stoffer eller Straale-
stoffer, som uden nogensomhelst ydre Foranledning uafladelig ud-
sender Straaler, der bl. a. ioniserer Luften.
Allerede i 1896 opdagede Franskmanden Henri Becquerel, at der
fra Mineralier indeholdende Metallet Uranium udgik Straaler, som
paavirkede en fotografisk Plade. Senere fandt han, at de paagældende