Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
276 ELEKTRICITETENS NATUR man siger, at der i Rummet om den bevægede Elektron er baade et elektrisk og magnetisk Felt, som begge følger med Elektronen paa dens Vandring. Det magnetiske Felt, som omgiver en strømgennemflydt Ledning, og som giver sig Udtryk i Ledningens Virkning paa Mag- neter eller Strømledninger i Nærheden (S. 51 og 60 Bd. I), er Resul- tatet af en Samvirken af de magnetiske Felter fra alle de enkelte Elek- troner, som bevæger sig i Ledningerne. Ogsaa Jærns og Staals Mag- netisme maa antages at hidrøre fra Elektronbevægelser i Stoffets In- dre. — Hver Gang en Elektron sættes i Bevægelse eller stanses, faar sin Fart forøget eller formindsket eller blot sin Bevægelsesretning for- andret, vil dette foranledige en Forandring af det elektriske og mag- netiske Felt, og denne Forstyrrelse i Æterens Tilstand vil brede sig med Lysets Hastighed ud fra Elektronen. Paa denne Maade fremkom- mer som antydet S. 255 Røntgenstraaler ved, at Katodestraalernes Elektroner standses af Glas eller Metal. Udfører en Elektron regelmæs- sige Svingninger frem og tilbage, følger »Æterforstyrrelserne« efter hinanden i bestemt Takt; der breder sig regelmæssige »Æterbølger« eller »elektriske Bølger« ud fra Elektronen. Idet der i Gnister eller Lys- buer og dertil knyttede Ledere frembringes Elektronsvingninger med Svingningstal nogle Hundredetusinder i Sekundet fremkommer de i den traadløse Telegrafi benyttede elektriske Bølger. Dersom det An- tal Svingninger, som i et Sekund udføres af en Elektron, ikke er nogle Hundredetusinder men nogle hundrede (400—800) Billioner, saa er de fra Elektronen udgaaende Æterbølger egentlige Lysbølger; at en Genstand bliver lysende ved stærk Ophedning, forklares altsaa der- ved, at Ophedningen bringer Elektronerne i dens Atomer til at svinge saa hurtigt. Et vægtigt Vidnesbyrd for Rigtigheden af denne Lære har man fundet i den mærkelige Opdagelse, at Lyslinjerne i Luftar- ters Spektre (S. 304 Bd. I) kan tredobles, naar Lyskilden udsættes for stærke Magnetkræfter; en saaclan Tredobling kan nemlig bevises at være en nødvendig Følge af Magnetkraftens Virkning paa de svingende Elektroner. # Radium og andre Straalestoffer. Hvad Elektronlæren betyder for vor Naturforstaaelse, har maaske allerklarest vist sig gennem det Lys, den har kastet over de saakaldte radioaktive Stoffer eller Straale- stoffer, som uden nogensomhelst ydre Foranledning uafladelig ud- sender Straaler, der bl. a. ioniserer Luften. Allerede i 1896 opdagede Franskmanden Henri Becquerel, at der fra Mineralier indeholdende Metallet Uranium udgik Straaler, som paavirkede en fotografisk Plade. Senere fandt han, at de paagældende