Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRICITETENS NATUR 277 Stoffer ogsaa gjorde Luften ledende for Elektricitet, og gennem Un- dersøgelser over dette Forhold opdagede Fru Curie og hendes Mand, at der i Uranmalmen Begblende fandtes langt stærkere straalevirk- somme eller radioaktive Stoffer. Fig. 227 antyder deres Undersøgel- sesmetode. Til venstre ses et Elektroskop; dettes Plads er forbundet med en anden Metalplade b, og paa en tredje Metalplade a ligger et Pulver af det Stof, som skal undersøges; L er et galvanisk Batteri, hvis ene Pol er afledet til Jorden; naar den anden Pol forbindes med Pladen a, faar denne en vis elektrisk Spænding, og idet det straale- virksomme Pulver ioniserer Luften mellem a og b, fører Ionerne Elek- tricitet til Elektroskopet-, hvis Blade derved skiller sig fra hinanden mer eller mindre hurtigt efter Pulveret« Beskaffenhed. Ved kemiske Sønderdelinger og Prøver med Elektroskopet lykkedes det dem at udskille mer eller mindre rene kemiske Forbindelser af et nyt Stof Radium, som var Hundredetusinder Gange saa radioaktivt som Uranmal- men. Først i 1910 er Stoffet frem- stillet for sig; det er et hvidt Metal, som hurtigt angribes af Luften. Stof- fet findes i saa smaa Alængder i Mal- men, at man har maattet behandle mange Tons af den for at udvinde nogle faa Gram rene Radiumf orbindel- Fig. 227. Straalestof gør Luften ledende. ser. — Vi skal ikke gaa nærmere ind paa Undersøgelserne over Straale- stoffeme, men blot nævne nogle af de vigtigste Resultater. Man har fundet, at der fra Radiumpræparater udsendes 3 Slags Straaler. Disse benævnes i Reglen med de græske Bogstaver « (Alfa), ß (Beta) og y (Gamma). De kan alle ionisere Luften, bringe forskellige Stoffer til at lyse, paavirke en fotografisk Plade samt udøve forskel- lige andre kemiske saa vel som fysiologiske Virkninger; men de ad- skiller sig bl. a. ved deres forskellige Forhold overfor Magnetkræfter. I Fig. 228 er B en lille Blydige], paa hvis Bund der ligger racbum- holdigt Stof. De tykke Blyvægge, der er uigennemtrængelige for Straa- lerne, tillader kun disse at gaa opad, men hvis en stærk Elektromag- net anbringes med Nordpolen foran Papirets Plan, Sydpolen bag den, vil kun /-Straalerne blive ved at gaa lige til Vejrs, medens «- og ß- Straalerne af bøj es til hver sin Side som vist, /J-Straalerne endog saa stærkt, at de kan gaa ned og virke paa en fotografisk Plade J(*, der tjener Blydiglen som Underlag. De ubøjelige /-Straaler ansaa man i alt Fald tidligere for at være