Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

278 ELEKTRICITETENS NATUR Æterbølger af samme Natur som Røntgenstraaler, blot endnu mere gennemtrængende end de »haardeste« af disse Straaler (se S. 257); selv gennem mer end tommetykke Metalplader kan de faa en Bariumplatincyanur-Skærm til at lyse, ja man har endog paavist deres Virkninger gennem 20 Ctm. tykke Blyplader. I de sidste Aar har dog ogsaa den Anskuelse gjort sig gældende, at X'^traalerne er materielle Smaadele i Fart. Fig. 228. Magnetkræfter afbøjer Radiumstraaler. De stærkt bøjelige /^-Straaler bestaar af Elektroner i stærk Fart og er altsaa af samme Natur som Katodestraalerne i »Vakuumrør«. Da Farten ikke er ens for dem alle, afbøjes de ulige meget af Magnet- kræfter (se Fig. 228). Gennemgaaende er Elektronernes Fart langt større end i Vakuumrørene; medens den her oftest er mellem x/io °g y3 af Lysets, kan den i nogle ß- Straaler naa nær op til Lysets; dette er Aarsagen til, at /^-Straaler kan trænge gennem nogenlunde tynde Glasvægge og gaa en betydelig Stræk- ning gennem almindelig Luft, medens Vakuumrørenes Katodestraaler ikke kan slippe ud gennem Glasset. De svagt bøjelige a-Straaler er af samme Natur som de »positive Straa- ler« i Vakuumrør; de dannes ligesom disse af positive Smaadele af Atom- størrelse, hvis Fart imidlertid er langt større end i Vakuumrørene, nemlig henimod 1/i0 af Lysets. Aligevel kan de kun gaa gennem ganske korte Luftstrækninger og meget tynde Vægge; men deres Virkninger er me- get kraftige. Man har endvidere fundet, at Radium stadig udvikler Varme, i Løbet af en Time kunde det smelte saa meget som sin egen Vægt Is eller mere. Denne Varme fremkommer for Størstedelen derved, at de positive Smaadele («-Partiklerne) standses, dels inde i selve Stof- fet, dels af Luften og Væggene, i den Beholder, der indesluttet Stof- fet. I Løbet af et Aar frembringer 1 Gram (x/5 Kvint) Radium Varme nok til at opvarme henimod 1000 Kilogram Vand 1 Grad; for at frem- bringe saa megen Varme maatte langt over 100 Gram Kul brænde fuldstændig op, medens det ene Gram Radium tilsyneladende er gan- ske uforandret efter Aars Forløb. Her maa Ordet tilsyneladende fremhæves; thi det har vist sig. at Radium i Virkeligheden gennemgaar en Række dybtgaaende