Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTRICITETENS NATUR
279
Forvandlinger, hvorved Radiummængden aftager efter en bestemt
Regel ganske uafhængigt af ydre Forhold. I Løbet af et Aar omdannes
noget som af den ved Aarets Begyndelse forhaandenværende
Mængde til andre Stoffer; heraf kan udregnes, at Radiummængden
vil synke til det halve i 2—3000 Aar, og denne Tid kaldes da Straale-
stoffets »Periode«; efter andre 2—3000 Aar vil Resten atter være gaaet
ned til det halve og saa fremdeles. Hvis det nuværende Radium blot
var Rester af større Radiummængder fra ældre Tid, saa maatte der
for 40 000 Aar siden have været over 1 Million Gange saa meget Ra-
dium paa Jorden som nu. Da 40 000 Aar kun er en kort Tid i Jord-
klodens Historie, er en saadan Antagelse aabenbart ganske uholdbar;
der er da nu heller ingen Tvivl om, at Radium stadig nydannes, og
at dets »Stamstof« er Uranium. Vejen fra Uranium til Radium gaar
dog gennem flere Mellemled, og af Radium dannes ligeledes efterhaan-
den en Række forskellige Stoffer. Et af disse er en Luftart, den saa-
kaldte »Emanation«. Slutproduktet er vistnok Bly. Et andet Omdan-
nelsesprodukt, som indtager en Særstilling indenfor Omdannelses-
rækken er Luftarten Helium; det kan nu betragtes som afgjort at denne
fremkommer ved Ophobning af «-Partiklerne, der ligefrem er Helium-
atomer. De forskellige Omdannelsesprodukter i Rækken Uranium-
Radium-Bly har meget forskellig »Periode«. For Radium er den som
sagt 2—3000 Aar; for Uranium er den anslaaet til 3—5000 Millioner
Aar; for Emanationen er den mindre end 400 Dage, og for det Stof,
»Radium A«, hvortil Emanationen omdannes er den kun 3 Minutter.
Endvidere er Straalevirksomheden af forskellig Art ved de forskellige
Omdannelser; ved nogle udsendes kun «-Straaler, ved nogle kun ß-
og /-Straaler; i ét Tilfælde udsendes alle 3 Slags og ved et Par Om-
dannelser udsendes slet ingen Straaler, saa at man kun ad Omveje
har kunnet slutte sig til, hvad der er sket.
Naar man nu betænker, at de enkelte Omdannelsesprodukter var
til Stede i saa smaa Mængder, at man dels slet ikke, dels kun med
stor Vanskelighed kunde maale eller veje dem og altsaa i Reglen maatte
nøjes med Iagttagelse og Maaling af Straalevirksomheden, navnlig
Ioniseringen, saa maa man i højeste Grad beundre det videnskabelige
Arbejde, hvorved man har faaet Rede paa alle disse mærkelige og ind-
viklede Forhold. Æren derfor tilkommer foruden Bequerel og Ægte-
parret Curie i første Række Englænderne Rutherford, Soddy og Ram-
say; men naturligvis har ogsaa mange andre bidraget til Opklaringen.
Foruden Uranium-Radium-Rækken findes ogsaa et Par andre
Straalestofrækker, hvoraf den ene begynder med Stoffet Thorium.