Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

280 ELEKTRICITETENS NATUR Fig. 229. Spintariskopet. Stof og Elektricitet. Studiet af Himmellegemerne har bragt vor Tanke til at tumle med Størrelser saa vældige, at vor Anskuelsesevne føler sig ganske afmægtig overfor dem; men ligesaa afmægtig staar den overfor Lidenheden i den Verden, Atom- og Elektronlæren fører os ind i. Tænker vi os et tærningformet Rum, der er en Millimeter paa hver Led fyldt med Luft af almindeligt Tryk, saa skulde en Milliontedel af dette Rum efter de seneste Beregninger indeholde noget som 30 000 Millioner Molekyler og det dobbelte Antal Atomer, idet de Luftarter, hvoraf atmosfærisk Luft bestaar har »toatomige« Molekyler; saa er der endda god Plads, idet hver Molekyl er skilt fra sine Naboer ved Rum, der er store i Forhold til Molekylets Udstrækning. Angaaende Atomernes Vægt eller Masse kan det anføres, at der gaar et Par Billio- ner af de tungeste Grundstof atomer paa en Milliontedel Milligram og mer end 200 Gange saa mange af de letteste, nemlig Brintatomerne. Men et Brintatom er endda en Kæmpe mod en Elektron, idet dennes Masse er hen ved et Par tusinde Gange saa ringe. Saa utroligt det nu end kunde synes, at Stofdele saa smaa som Atomer eller Elektroner skulde kunne gøres synlige og tælles én for én, kan noget saadant dog — i alt Fald for Ato- mernes Vedkommende — opnaas paa flere Maader. Simplest sker det ved det saakaldte Spin- tariskop, som er vist i Fig. 229. Ved a tæt over en Plade med Svovlzink er anbragt en Smule radiumsholdigt Stof, og naar man i Mørke gennem Forstørrelsesglassene LE betragter Skær- men, ser man paa denne talrige lysende Punkter, der dukker frem og forsvinder. Hvert enkelt af disse Lyspunkter fremkommer ved, at en af de fra Straalestoffet udslyngede «-Partikler træffer Skærmen. Vi bliver saalecles her Vidne til et uafladeligt »Atombombardement«, hvor Atomerne bliver synlige enkeltvis, ganske vist ikke direkte, men i samme Forstand som Regndraaber bliver synlige ved Bølgeringe de frembringer paa en Vandflade. Ved at anvende en overmaade ringe Mængde Straalestof, kan man opnaa, at Lyspunkterne kommer saa sparsomt, at man kan tælle dem og dermed ogsaa tælle de udslyngede «-Partikler eller Heliumatomer. At saa ufattelig smaa Stof dele kan gøre sig bemærkede enkeltvis, skyldes deres ligesaa ufattelige Hastighed, der som nævnt kommer nær op mod en Tiendedel af Lysets. Med denne Hastighed vilde et