Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
216
TRAADLØS TELEGRAFI
Jorden, og en anden højt op i Luften. Hver Gnist frembringer en
kort Række hurtige Elektricitetssvingninger i disse Traade, og fra
»Lufttraaden« eller »Antennen« L sendes der da elektriske Bølger ud
i Rummet. Idet Bølgerne naar til Modtagerstationen M, vil de i dennes
Lufttraad L} fremkalde svage elektriske Svingninger, som gør Metal-
pulveret i Kohæreren C ledende. Der vil da komme en Strøm i Gang
i en Ledningskreds, der indeholder et Batteri, Kohæreren og Elektro-
magneten E i et Telegraf skriveapparat, som altsaa træder i \ irksom-
hed. En lille elektromagnetisk Hammer H, som kan sættes i A irk-
somhed af den samme Strøm, slaar paa Kohæreren, saa at Pulveret
mister sin Ledningsevne, naar der ikke kommer flere Bølger. Elektro-
magneten E magnetiseres derfor en Gang for hver Gnist; men disses
hurtige Rækkefølge bevirker, at Ankeret bliver nede, saa længe Nøglen
N holdes nedtrykket.
og man kan altsaa ved
lange og korte Tryk
paa Nøglen frembrin-
ge Streger og Prikker
ligesom ved alminde-
lig Telegrafi. — I Ste-
det for et Skriveappa-
rat kan anvendes en
Telefon, idet Lyde af
længere eller kortere
Varighed da svarer ti]
Streger og Prikker.
Fig. 180. Marconis Gnisttelegraf
I Marts 1899 opnaaede Marconi at telegrafere ved elektriske Bøl-
ger over Kanalen mellem England og Frankrig, en Strækning af ca.
50 Kilometer. I Januar 1901 havde han omtrent 6-doblet Afstanden,
idet han telegraferede fra Øen Wight til Lizard i Cornwall, d. v. s.
længere end fra Kristiania til Frederikshavn. Og endnu inden Udgan-
gen af samme Aar havde han virkeliggjort den fantastiske Plan at
lade de elektriske Maskiner »raabe« tværs over Atlanterhavet; den
12. December 1901 stod han paa New Foundland med Telefon for
Øret og lyttede i spændt Forventning efter Signaler, de elektriske
Bølger skulde bringe fra Poldhu i Cornwall. Det blev kun svage
Lyde, der fortalte ham, at det store Maal var naaet. og mange Skuf-
felser maatte han lide i de følgende Aar. Men efterhaanden er det
lykkedes ham at gøre den traadløse Telegraf forbindelse mellem Storbri-
tannien (Stationer ved Poldhu og ved Clifden i Irland) og Amerika (Sta-
tioner ved Cap Cod i De forenede Stater og Glaze Bay i Kanada) anven-
delig til praktisk Brug, om end Telegraferingen foregaar langsomt og