Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

TRAADLOS TELEOR kEI 215 træffer ledende Genstande, vil de søge i disse at fremkalde elektriske Svingninger i Takt med de oprindelige i Gnisten eller Lysbuen; der kan da opstaa smaa Gnister mellem to Ledere tæt ved hinanden. Ved at iagttage saadanne Gnister dannede mellem Enderne af en kredsbøjet Kobbertraad el. desl. var det, at Hertz undersøgte de elektriske Bølgers Udbredelsesmaade. Til Frembringelse af synlige Gnister kræves imidlertid nogenlunde stærke elektriske Bølger, og i lange Afstande fra Apparater, der udsender elektriske Bølger, kan disse derfor ikke paavises paa denne Maade. Et overmaade fintmærkende Middel til Paavisning af svage elek- triske Bølger er derimod den saakaldte Kohærer, der skyldes Fransk- manden Branly. En Kohærer er et Glasrør, hvori noget Metalpulver er anbragt mellem to Metalklodser. Er Pulveret kun ganske løst pakket, vil det byde en Strøm meget stor Ledningsmodstand; forbindes Me- talklodserne med hver sin Ende af en Ledning, hvori tillige findes et Par galva- niske Elementer og en elek- Fig. 179, En Kohærer. trisk Klokke, vil denne derfor ikke ringe. Men hvis elektriske Bølger fremkalder Elektricitets»vingninger gennem Kohæreren, bliver Pulve- ret pludselig godt ledende, saa at Klokken giver sig til at ringe. Selv om Bølgerne derefter forsvinder, ringer Klokken videre, indtil man ved et lille Slag paa Røret ryster Pulveret og derved afbryder de ledende Forbindelser, der var tilvejebragt mellem Pulverkornene. — Kohæreren er saa at sige et elektrisk Øre eller Øje. der gør det mu- ligt for os at opfatte de elektriske Bølger, for hvilke vi af Naturen er døve og blinde. Telegrafering uden Traad. Ved Hertz’s og Branlys Opdagelser havde man faaet nye Midler til at give Signaler paa Afstand, men ingen syntes at have tænkt paa, at dette kunde faa praktisk Betyd- ning før Marconi i 1895—96 tog denne Sag op. Efter i Italien at have udført nogle foreløbige Forsøg, drog han til England, hvor han fandt videnskabelig, teknisk og økonomisk Støtte til Udførelsen af sine Planer, der snart fik en uanet Fremgang. Fig. 180 viser Hovedtrækkene af Marconis Fremgangsmaade i dens simpleste Form. De elektriske Bølger frembringes paa Afsendersta- tionen A ved Gnistinduktoren R (smign. Fig. 21 S. 12). Naar Telegraf- nøglen N nedtrykkes, sendes fra et galvanisk Batteri en Strøm gen- nem Gnistinduktorens indre Rulle; idet en Selvbryderindretning af- bryder og slutter denne Strøm f. Eks. en Snes Gange i Sekundet, op- staar der i den ydre Rulle [nduktionsstrømme, som giver Gnister mellem de to smaa Kugler G, hvorfra der er ført en Traad ned til