Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

216 TRAADLØS TELEGRAFI Jorden, og en anden højt op i Luften. Hver Gnist frembringer en kort Række hurtige Elektricitetssvingninger i disse Traade, og fra »Lufttraaden« eller »Antennen« L sendes der da elektriske Bølger ud i Rummet. Idet Bølgerne naar til Modtagerstationen M, vil de i dennes Lufttraad L} fremkalde svage elektriske Svingninger, som gør Metal- pulveret i Kohæreren C ledende. Der vil da komme en Strøm i Gang i en Ledningskreds, der indeholder et Batteri, Kohæreren og Elektro- magneten E i et Telegraf skriveapparat, som altsaa træder i \ irksom- hed. En lille elektromagnetisk Hammer H, som kan sættes i A irk- somhed af den samme Strøm, slaar paa Kohæreren, saa at Pulveret mister sin Ledningsevne, naar der ikke kommer flere Bølger. Elektro- magneten E magnetiseres derfor en Gang for hver Gnist; men disses hurtige Rækkefølge bevirker, at Ankeret bliver nede, saa længe Nøglen N holdes nedtrykket. og man kan altsaa ved lange og korte Tryk paa Nøglen frembrin- ge Streger og Prikker ligesom ved alminde- lig Telegrafi. — I Ste- det for et Skriveappa- rat kan anvendes en Telefon, idet Lyde af længere eller kortere Varighed da svarer ti] Streger og Prikker. Fig. 180. Marconis Gnisttelegraf I Marts 1899 opnaaede Marconi at telegrafere ved elektriske Bøl- ger over Kanalen mellem England og Frankrig, en Strækning af ca. 50 Kilometer. I Januar 1901 havde han omtrent 6-doblet Afstanden, idet han telegraferede fra Øen Wight til Lizard i Cornwall, d. v. s. længere end fra Kristiania til Frederikshavn. Og endnu inden Udgan- gen af samme Aar havde han virkeliggjort den fantastiske Plan at lade de elektriske Maskiner »raabe« tværs over Atlanterhavet; den 12. December 1901 stod han paa New Foundland med Telefon for Øret og lyttede i spændt Forventning efter Signaler, de elektriske Bølger skulde bringe fra Poldhu i Cornwall. Det blev kun svage Lyde, der fortalte ham, at det store Maal var naaet. og mange Skuf- felser maatte han lide i de følgende Aar. Men efterhaanden er det lykkedes ham at gøre den traadløse Telegraf forbindelse mellem Storbri- tannien (Stationer ved Poldhu og ved Clifden i Irland) og Amerika (Sta- tioner ved Cap Cod i De forenede Stater og Glaze Bay i Kanada) anven- delig til praktisk Brug, om end Telegraferingen foregaar langsomt og