Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

220 TRAADLØS TELEGRAFI nemlig de elektriske Svingninger dø saa hurtigt lien, at det væsentlig kun er den første Bølge af den udsendte elektriske Bølgerække, der kan udrette noget, allerede den næste er meget svagere, den tredje kun ubetydelig o. s. v. (smign. den øverste Del af Fig. 176 S. 212); men overfor Afsendersvingninger, der dæmpes saa hurtigt, har det ikke stort at sige, hvorledes Modtageren er stemt. Selv i en ligestemt Modtager kan Elektriciteten kun komme i Svingning, hvis den første elektriske Bølge er meget kraftig; thi de følgende hjælper jo nu kun lidt til; men det bliver da meget vanskeligt at passe, at den første Bølge ikke faar saa megen Kraft, at den ogsaa sætter Elektriciteten i Svingning i andre Modtagere; thi Forskellen er blot, at de senere langt svagere Bølger her i Stedet for at hjælpe den første delvis mod- arbejder den. Betydelig bedre Resultater kan man opnaa ved at lade Gnisten dannes i en lukket Ledningskreds, som vist Fig. 174 S. 209, og saa overføre de Svingninger, her opstaar, til Antennen, idet man enten sætter denne i ledende Forbindelse med Gnistens Ledningskreds, eller blot anbringer en med Antennen forbundet Traadrulle i Nærheden af en Traadrulle i Gnistkredsen (smign. Fig. 184). Svingningsenergien af- gives da jævnere til Antennen, som faar Tid at udsende en noget læn- gere Bølgerække, inden Svingningerne dør hen. Antennen maa her være afstemt efter Svingningstallet i Gnistkredsen. Helt rene »elek- triske Toner« kan man dog ikke faa frem, fordi Antennens Tilbage- virkning paa Gnistkredsen volder Forstyrrelse. Ved en »]øs Koblings d. v. s. stor Afstand mellem de to Traadruller kan man til Dels und- gaa denne Ulempe, men til Gengæld udnyttes saa Energien i Gnist- kredsen daarligt. I Stedet for denne af Tyskeren Braun angivne Metode har man nylig begyndt at indføre en anden Ordning, hvorved der i Gnistkred- sen ikke dannes en enkelt meget stor og kraftig Gnist, men en hel Række ganske korte Gnister. Disse slukkes meget hurtigt. Paa Elek- triciteten i Antennen virker Gnisterne da paa lignende Maade som en Klaverhammers Slag paa en Stræng; den sættes i Svingning og svinger derefter frit i den Takt, der passer for den, indtil den meddelte Energi er opbrugt. Man faar derved mere vedholdende elektriske Toner og har tillige den store Fordel, at de smaa kortvarige Gnister lettere kan frembringes i hurtig Rækkefølge. Idet de ny dannes hundrede eller nogle hundrede Gange i Sekundet, høres der en Tone med dette Antal som Svingningstal, og Systemet betegnes derfor ofte med Navnet »Tonende Gnister«. — Man maa ikke forveksle den hørlige mekaniske Gnisttone med den uhørlige »elektriske Tone«, hvis Svingningstal maa